Illustration: Midjourney og Føljeton
Internet, computere og smartphones har gjort kommunikation nemmere for mange. Men for minoritetsprog – sprog, der i et land anvendes af et mindretal af befolkningen – kommer den teknologiske udvikling også med udfordringer.
Ifølge Unesco risikerer 40 pct. af verdens ca. 6.700 sprog at være uddøde, når vi når det næste århundrede. Sprogene er truede af udbredelsen af såkaldte majoritetssprog, særligt engelsk, og truslen forværres af digital teknologi. Minoritetssprog er nemlig i risiko for at blive “digitalt uddøde“. Når et sprog ikke findes digitalt, tvinges dets talere til at bruge et alternativ, og dermed forsvinder den del af sproget, man ellers ville have brugt.
Techvirksomheder bærer en del af ansvaret. De bestemmer, om der findes et tastatur, der kan skrive et givent sprog, om stemmerobotter som Siri kan forstå, hvad der bliver sagt, og om der findes stavekontrol i skriveprogrammer. “Hvis man vil være sikker på, at ens sprog lever videre, skal man sikre, at man kan bruge det i en digital kontekst,“ siger Sjur Nørstebø Moshagen, der forsker i sprogteknologi og er chefingeniør ved Det Arktiske Universitet i Norge, som er et af de fremmeste forskningsinstitutioner i sprogteknologi for nordiske minoritetssprog.
Han forklarer, at techgiganter påvirker minoritetssprog “grundlæggende ved at blokere dem. Eller hvis man skal bruge et moderne begreb, så bliver de mindre sprog ‘cancelled’, forstået på den måde, at de ikke ser nogen penge i dem, og derfor bliver der ikke gjort noget. Det er fint – de arbejder jo i en kapitalistisk verden, så de skal se efter pengene.“
Sjur Nørstebø Moshagen fortæller, at et sprogs overlevelse helt elementært handler om, i hvilket omfang det bliver brugt: “I takt med at verden bliver mere og mere digitaliseret, vil sprog blive ekskluderet fra dagligt brug. Hvis et sprog ikke bruges, så er det ikke et levende sprog. Og hvis fremtiden er digital, så handler det om fremtiden for sprogene: Vil de blive brugt eller ej?“ siger Sjur Nørstebø Moshagen og uddyber: “Vi taler om en ret massiv uddøen. Man risikerer at tabe diversitet og måder at udtrykke sig på. Forståelse af lokale områder, kultur, natur og viden vil forsvinde med sproget.“
Et af de udsatte sprog er grønlandsk. Der findes ikke et præcist antal for grønlandsktalende, men Grønlands Sprogsekretariat regner med ca. 40.000. Med så få talere er det svært at blive inkluderet digitalt. “Det er helt primitivt et spørgsmål om mængden af timer vi eksponeres for engelsk. Og det er techgiganerne rigtig dygtige til at skrue op for. De mange timer går udover det grønlandske sprog. Vi lærer simpelthen ikke at bruge sproget om de emner, som vi snakker om på engelsk,“ siger chefkonsulent og forsker i sprogteknologi ved Grønlands Sprogsekretariat Per Langgård.
I 00’erne kom søkabler til Grønland. Nemt og hurtigt kunne billeder, mails og beskeder nu rejse mellem folk, der førhen var afhængige af en satellitforbindelse, som var dyr og ustabil. “Priserne på internet faldt. Alle begyndte at surfe, game, bruge YouTube og alle kontorarbejdere bruger jo Microsoft eller Mac. Det betyder, at vi hele døgnet er omgivet af engelsk. Og noget af det engelske er ganske vist blevet oversat til dansk, som fx styresystemerne på computeren. Men på nettet er der jo rigtig meget engelsk. Det betyder faktisk, at vi ser børn i Nuuk, bare 15 år efter søkablerne kom til, som er begyndt at tale engelsk indbyrdes. Det er legesproget,“ fortæller Per Langgård og fortsætter, “det er jo et problem, hvis du accepterer det synspunkt, at sproglig diversitet er en gave. Hvis du mener, at sprog bare er et kommunikationsmiddel, så er det nemmere, at vi alle sammen bare snakker engelsk.“
Grønlands Sprogsekretariat rådgiver den grønlandske regering og oplyser om sprogets udvikling. I oktober til en workshop med kulturministeren holdte Per Langgård et oplæg om det grønlandske sprogs udfordringer. Som stikord til sin tale havde han “skrevet et tæmmeligt hidsigt indlæg. Så hidsigt, at jeg måtte få sekretariatslederen til at læse det igennem, før jeg fyrede den af. Hun bad mig om at skrue op for retorikken. Historien kørte på, at hvis vi overhovedet skal overleve i skyggen af techgiganterne, så skal vi opgradere vores modermålsbeherskelse,“ siger Per Langgård og fortsætter, “ministeren var meget tydeligt påvirket af historien. Man har nok ikke rigtig opdaget, hvor meget det faktisk bider i sprogets overlevelsesmuligheder.“
For at forhindre techgiganterne i at presse det grønlandske sprog ud over kanten, skal der ifølge Per Langgård “postes penge i det“. Men selv, hvis sproget har ressourcer nok, er han i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan undgås, at sproget uddør: “Det er jo så ekstreme kræfter, det handler om.“ Med truslen mod det grønlandske sprogs digitale overlevelse, skal Grønland i hvert fald endnu engang kæmpe for at blive hørt. /Xenia Heiberg Heurlin