Interview
Tiden var knap i 2012. Ti år senere sidder Abdulhadi Al-Khawaja stadig fængslet i Bahrain
“Hvis du vil vide, hvordan menneskerettighedssituationen ser ud i et land, så spørg dem, hvor deres menneskerettighedsforkæmpere eller civilsamfund er,“ siger dansk-bahrainsk menneskerettighedsforkæmper Maryam Al-Khawaja til Føljeton på en forbindelse fra New York. “I Bahrain er civilsamfundet blevet opløst, og menneskerettighedsforkæmpere er enten i fængsel, under indrejseforbud eller i eksil.“
En af de menneskerettighedsforkæmpere, der sidder fængslet i Østaten, er Maryams far, den dansk-bahrainske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja. Han blev anholdt og idømt livsvarigt fængsel i 2011 efter at have stået i spidsen for en række prodemokratiske demonstrationer i Bahrain under det såkaldte Arabiske Forår. Og her sidder han ikke alene. Ifølge en ny rapport fra Bahrain Centre for Human Rights, der i 2002 blev etableret af Abdulhadi Al-Khawaja, er der omkring 4.500 politiske aktivister fængslet i Bahrain.
Abdulhadi Al-Khawaja er en international anerkendt menneskerettighedsforkæmper. I 2013 nominerede et medlem af Europa-Parlamentet Al-Khawaja til Nobels fredspris for hans kamp for menneskerettigheder og demokratiske reformer i Bahrain, og i år blev han som den første danske statsborger tildelt menneskerettighedsprisen Martin Ennals for at “have inspireret en hel generation af aktivister i Bahrain og resten af verden“.
I januar i år fik Abdulhadi Al-Khawaja frataget retten til at blive tilset af en læge, og i juni måned fortalte Maryam Al-Khawaja, at hans kroniske helbredsproblemer var blevet værre. “Det er altid svært at svare på, hvordan nogen, der har siddet uretmæssigt fængslet i elleve år har det. Ens instinkt er at kortlægge hans grundlæggende forhold i fængselscellen. Har han en seng? Har han adgang til medicin? Må han gå udenfor? Men det er svært at reducere mennesker til deres forhold inden for fire vægge. Alt taget i betragtning har han det ikke godt. Han har været udsat for psykisk, fysisk og seksuel tortur. Og hans sultestrejker gør hans krop endnu svagere, end den er i forvejen,“ fortæller Maryam.
Valg i Bahrain skaber sjælden chance
Da Abdulhadi Al-Khawaja modtog sin livstidsdom foregik det under stor dansk mediebevågenhed, og Folketinget samlede tropperne på tværs af partiskel for at få ham løsladt. I 2012 krævede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og daværende udenrigsminister Villy Søvndal offentligt, at Abdulhadi Al-Khawaja skulle løslades. Samtidig sultestrejkede Abdulhadi Al-Khawaja for første gang. Det var ifølge Maryam Al-Khawaja det tætteste, de er kommet på at få hendes far løsladt. Søvndal udtalte dengang, at “tiden rinder baglæns for os“, men et årti senere kæmper Maryam stadig mod uret, Bahrains styre og den danske regering for at få sin far ud af fængsel.
“I 2012 var der en masse opmærksomhed på sagen. Efterfølgende sultestrejkede min far gentagende gange. Men han har sultestrejket før, og så mister det mediernes interesse. Det er en konstant kamp at bevare opmærksomheden på min fars sag,“ fortæller Maryam. Hun mener, at den nu afdøde prins og premierminister i Bahrain Khalifa bin Salman Al Khalifa spillede en stor rolle i, at det alligevel ikke lykkedes. “Derfor bliver vi nødt til at blive ved med at gå tilbage til værktøjerne i vores værktøjskasse og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og bruge de værktøjer, der fungerer i den gældende politiske virkelighed.“
Den gældende politiske virkelighed har netop forandret sig. Lørdag var der parlamentsvalg i Bahrain. Ifølge en talsperson fra landets regering er Bahrain et “livligt demokrati“, mens Amnesty International har udtalt, at lørdagens valg ville blive afholdt i et “miljø med politisk undertrykkelse“, der bl.a. ikke tillader tidligere medlemmer af oppositionen at stille op, og forhindrer mennesker, der ikke har stemt ved de seneste to valg, i at stemme.
Selvom valget næppe kan betegnes som en demokratisk proces, kalder Maryam Al-Khawaja det for et vigtigt PR-redskab for den nye kronprins og premierminister, Salman bin Hamad Al Khalifa, som har positioneret sig som reformvillig og anderledes fra resten af den royale familie. Nu skal han bevise, at det er mere end bare snak. Og så skal den danske regering ifølge Maryam Al-Khawaja tage bladet for munden og ikke blot nøjes med at tage den diplomatiske snak bag lukkede døre. “Vi er på samme hold, og vi kæmper alle sammen for at få min far hjem til Danmark. Men jeg kæmper også mod Udenrigsministeriet, fordi de ikke vil stille et offentligt krav om min fars løsladelse.“
Diplomati for åbne døre
“Jeg tog sagen op med Bahrains udenrigsminister så sent som for et par uger siden i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York,“ udtalte fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod til Politiken i oktober. Udenrigsministeren lancerede i begyndelsen af dette år en ny værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik med stor vægt på demokratiske værdier. Men hvis den danske regering skal lægge pres på Bahrains nye regering, kræver det ifølge Maryam Al-Khawaja mere end det stilfærdige diplomati bag lukkede døre, som regeringen har insisteret på at føre siden 2012.
“Hvis den danske regering ikke taler offentligt om min far, så er budskabet til Bahrain, at min far ikke er en vigtig nok sag for Danmark. Jeg forstår på et logistisk plan, at den danske ambassadør ikke altid selv kan tage til Bahrain. Men Bahrain forstår det, som om min fars sag har en lavere prioritet, og at de kan slippe afsted med mere. Og det er også der, vi ser hans forhold forværres,“ fortæller Maryam Al-Khawaja.
“Det er ikke min holdning, at stille diplomati ikke fungerer. Det er der beviser for [at den ikke gør, red.]. Hvis stille diplomati fungerede, ville min far ikke have siddet fængslet i over 11 år,“ siger Maryam Al-Khawaja. Da hun selv blev fængslet i Bahrain i 2014 under et besøg hos sin far, var det en kombination af privat og massivt offentligt pres fra regeringer, FN og EU, der fik hende løsladt igen tre uger senere. “Målet er at gøre det mere omkostningsfuldt at holde nogen fængslet end at løslade dem. Det bliver det, når privat og offentligt pres går hånd i hånd.“
FN’s specialrapportør for menneskerettigheder, Mary Lawlor, appellerede for nylig den danske regering til at lægge offentligt pres på regimet i hovedstaden Manama. Maryam Al-Khawaja håber, at den selverklærede reformvillige kronprins er klar til at lytte. Og da kronprinsen virker optaget af at opretholde Østatens omdømme, kan det måske gøre en forskel at hæve stemmen over for Bahrain netop nu, mens stemmere i parlamentsvalget tælles op og verden kigger med. /Emilie Ewald