Nyhedsanalysen
Det var ikke bare gas
Det var ikke bare gas
Den ser ikke ud af meget, den lille by Lubmin i den nordøstlige tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Som Politico påpeger, er Lubmin med sine blot 2.100 indbyggere imidlertid “ground zero“ i historien om den europæiske energikrise. Tilbage i 2011 var det her, hvor Tysklands kansler Angela Merkel sammen med Ruslands daværende præsident Dmitrij Medvedev og diverse andre topledere åbnede gasrørsledningen Nord Stream 1 under stor fanfare. Og meget symbolsk er Lubmin i dag stedet, hvorfra nye energiforsyninger vil blive sejlet ind fra USA og Mellemøsten. I den forstand er byen også billedet på en kuldsejlet energipolitik.