Screendump fra Word
I 2013 modtager Microsoft et brev fra Grønlands Sprogsekretariat. Brevet er henvendt direkte til divisionschefen i Microsoft Danmark og indledes således: “Jeg tillader mig at skrive direkte til dig, fordi jeg ligesom det meste af resten af det skrivende Grønland efterhånden ikke aner mine levende råd.“
Afsenderen er Per Langgård, der er chefkonsulent og forsker i sprogteknologi ved Grønlands Sprogsekretariat. I årevis har han på vegne af sprogsekretariatet forsøgt at få kontakt til Microsoft for at få dem til at understøtte grønlandsk i deres programmer.
Hvis et sprog ikke kan bruges digitalt, er det nemlig i fare for “digitalt uddøen“. Og når det sker, stiger risikoen for, at det uddør helt. Hvis et sprog ikke findes digitalt, tvinges dets talere til at bruge et alternativ, og dermed forsvinder den del af sproget, man ellers ville have brugt. Et studie fra 2013 skønner, at kun 5 pct. af verdens ca. 7.000 sprog har en stigende digital tilstedeværelse, hvilket ifølge studiet varsler “massiv uddøen forårsaget af den digitale kløft“. Det skrev Føljeton om i begyndelsen af måneden:
“Man risikerer at tabe diversitet og måder at udtrykke sig på. Forståelse af lokale områder, kultur, natur og viden vil forsvinde med sproget,“ fortalte Sjur Nørstebø Moshagen, der forsker i sprogteknologi og er chefingeniør ved Det Arktiske Universitet i Norge, som er et af de fremmeste forskningsinstitutioner i sprogteknologi for nordiske minoritetssprog.
På Grønlands Sprogsekretariat er det præcis den skæbne, de frygter. Derfor har de på egen hånd udviklet eksempelvis stavekontrol og et orddelingsprogram, som kan bruges til programmer som Microsoft Word. Hvis altså Microsoft giver tilladelse til det.
Det er ikke kun Microsoft, der har mangelfuld understøttelse af grønlandsk. Heller ikke i Google Translate kan man oversætte sproget. Men Microsoft bliver brugt stort set over alt i det grønlandske samfund hver eneste dag. I skolen, på arbejdspladserne og i hjemmet. Derfor mener Grønlands Sprogsekretariat, at det er afgørende at etablere et vedvarende samarbejde netop med den techvirksomhed.
Per Langgård fortæller, at sekretariatet gentagende gange over flere år har forsøgt at komme i kontakt med Microsoft for at tilbyde dem gratis teknologi, der gør det muligt at bruge grønlandsk i deres programmer: “De svarer ikke, når vi beder om at få lov til det. Og vi har spurgt rigtig, rigtig mange gange. Vi har teknologien. Vi har ovenikøbet en programmør med licens til at arbejde i Microsofts egen kode, så han kan lægge den ind totalt gratis for Microsoft. De er ikke villige til overhovedet at snakke med os. Vi holdes udenfor, fordi vi er for små og derfor ikke økonomisk interessante.“
Efter flere års forgæves forsøg på at tilbyde teknologi til Microsoft stoppede Per Langgård og Grønlands Sprogsekretariat med at kontakte dem.
Microsoft ønsker ikke at stille op til interview, men virksomhedens politiske direktør for den danske afdeling, Mikael Ekman, skriver i en skriftlig kommentar til Føljeton, at han ikke skal “kunne sige, hvorfor dialogen løb ud i sandet for knap 10 år siden, men jeg kan fortælle, at Microsoft stiller et ‘software development kit’ til rådighed for tredjeparter, som ønsker at udvikle deres egen stavekontrol. Den grønlandske stavekontrol er udviklet af en tredjepart på vegne af det grønlandske sprogsekretariat for omkring 15 år siden og de kan fortsætte med at bruge og udvikle på denne løsning.“ Han tilføjer, at “Microsoft gør en stor indsats for at sikre minoritetssprogenes overlevelse bl.a. ved hjælp af moderne teknologi som kunstig intelligens“.
Microsoft oplyser også, at de ønsker at tage dialogen med Grønlands Sprogsekretariat op igen. Per Langgård er dog “ikke spor optimistisk“, fortæller han, og uddyber: “Jeg har prøvet det her så mange gange og mine kolleger har prøvet det samme. De er nødt til at tænke profit og company first. Derfor opnår vi ikke noget med Microsoft.“
Ingen penge, kun goodwill
Ifølge Grønlands Sprogsekretariat er de ikke de eneste, som har kæmpet med at nå igennem til Microsoft. Det samme gælder eksempelvis for samerne. Nogle, der til gengæld er lykkedes med at opbygge et samarbejde med virksomheden, er māori-folket i New Zealand. Og her var det faktisk Microsoft selv, der rakte ud til repræsentanter for det oprindelige folk.
Det fortæller Te Taka Keegan, der er ph.d. og lektor i datalogi ved University of Waikato i New Zealand. Med penge fra Microsoft oversatte Te Taka Keegan og hans hold virksomhedens brugerflade til māori-sprog. “Det kostede dem faktisk mange penge at gøre det, og de fik ikke rigtig tjent de penge ind igen. Sprogværktøjerne blev givet til os gratis. De hjalp os bare for at få goodwill,“ fortæller han.
Oversættelserne var et samarbejde mellem maori-talere og Microsoft. Ifølge Te Taka Keegan er inddragelse af sprogtalerne “livsnødvendigt“ for sproget, og det er ikke nok, at techvirksomhederne igangsætter sproginitiativer, hvis de ikke også inkluderer talerne: “Konsekvensen er, at kontrollen over teknologien fjernes for det oprindelige folk,“ siger Te Taka Keegan.
Et par år efter han havde oversat for Microsoft, lancerede virksomheden nye versioner af brugerfladen. Men her kontaktede de ifølge Te Taka Keegan ikke māori-folket for at få en ny oversættelse. Han ærger sig over, at det ikke var et vedvarende samarbejde, men fortæller, at han overordnet set synes, det var det værd, og at han altid vil “være taknemmelig over for dem“.
Sagen i egen hånd
Til gengæld har Te Taka Keegan erfaret, at ansvaret for et sprogs digitale fremtid ikke ligger hos techvirksomhederne. De går nemlig ikke op i sproget på samme måde, som dem, der rent faktisk taler det, fortæller han og tilføjer: “Men det er faktisk en god ting. Så er det nemlig ikke op til Microsoft at redde sproget. Det er op til folket, og det er sådan, som det bør være. Det betyder nemlig mere for folket. Det er identiteten, det er kulturarven, og det vil altid betyde mere for dem.“
Han mener, at man skal være forsigtig, hvis man involverer techvirksomheder i ens sprog, da det ifølge ham er dem, der kontrollerer teknologien, der “har magten“ og kan “trumfe sprogtaleren“. “Det er godt at få ens sprog understøttet,“ siger han, “men man skal være forsigtig med ikke at sælge sin sjæl for at gøre det“.
“Vores sprog er for værdifuldt, og jeg stoler ikke på, at de tager sig ordentligt af det, for de sætter ikke pris på det på samme måde. Det betyder ikke noget for dem. De forstår det ikke. Vores essens kommer fra vores historier, og historierne kommer fra vores sprog,“ siger han.
Minoritetssprogene har brug for techvirksomhederne for at overleve digitalt. Problemet er, at de er for små til at give økonomisk mening for techvirksomhederne at bruge ressourcer på, uden at de må opgive deres autonomi over sproget. Te Taka Keegan kalder det en catch-22 situation: “Ideelt set ville man træne folk fra sprogfællesskabet og gå helt uden om techvirksomhederne. Det er sprogtalerne, der skal lave alt arbejdet, tage alle beslutningerne, bygge alle værktøjerne.“
Per Langgård mener også, at den bedste løsning er, at sprogfællesskabet selv udvikler teknologien for at undgå at miste kontrollen over sproget. Til gengæld mener han, at “det er en meget idealistisk form for tænkning“ at tro, at man kan gå fuldstændig uden om techvirksomhederne:
“Alle vores brugere – uanset om det er børn eller voksne – elsker jo Microsoft. De elsker Word. De elsker Excel. De elsker Outlook. Vi kan ikke få dem væk fra det. Vi har forsøgt at sige til politikerne, at løsningen på at få grønlandsk i cyberspace er at droppe de store techfolk, men vi får ikke engang lov til at sige det højt. Det er så utænkeligt. Word er hellig.“ /Xenia Heiberg Heurlin