Taxi drivers queue at a parking lot while waiting for passengers at the new Beijing Capital International Airport July 2, 2008. Beijing started a month-long inspection of its 66, 000 taxis aimed at polishing its image as the 2008 Beijing Olympic Games approaches, state media reported. Beijing has launched a number of etiquette drives in recent months in a bid to improve the manners and hygiene of public servants, taxi drivers and common citizens. The city has also conducted English lessons for taxi drivers. Picture taken July 2. REUTERS/Claro Cortes IV (CHINA) (BEIJING OLYMPICS 2008 PREVIEW)
Den gamle verdens økonomi er ved at blive overhalet i to spor – i netop disse døgn: for få dage siden forsvandt den sidste mastodont fra industrialderen, den sorte gigant Exxonmobil, fra listen over klodens fem største firmaer, hvor digitale mega-virksomheder nu dominerer (Apple, Google, Microsoft, Amazon og Facebook), og her til morgen slap det ud, at amerikanske Uber og kinesiske Didi Chuxing vil fusionere.
På tværs af Stillehavet er en ny alliance mellem asiatisk statskapitalisme og vestlig teknologi-innovation ved at blive bundet sammen, og som synes at efterlade Europa tilbage som en gammel skrivemaskine uden farvebånd. Smuk, men i stigende grad nostalgisk ligegyldig. For kombinationen af kinesisk volumen og californisk hi-tech er så meget mere vild og voldsom, end noget der sker her i Europa.
Uber China og Didi Chuxing har i løbet af det seneste år udkæmpet én af klodens mest indædte kampe: At få kontrol over verdens største forbrugermarked, Kina, er uvurderligt her i det 21. århundrede. Begge firmaer tilbyder privat kørsel via en app, og begge blev for tre dage siden erklæret lovlige af de kinesiske myndigheder. I det store regnskab betyder det således ikke længere så meget, at Uber-app’en er ulovlig i f.eks. Paris, eller at de danske myndigheder er begyndt at udskrive småbøder til enkelte Uber-chauffører.
De helt store opbrud i de kommende år kommer til at ske i sammensmeltningen mellem kinesisk topstyring og amerikansk hyper-individualisme.
I kappestriden om de mere end en milliard kunder har Uber China og Didi Chuxing dog sænket prisen ned på et uprofitabelt bundniveau, som i første omgang trængte de traditionelle taxier ud af markedet, men i anden omgang også har medført milliardtab for dem selv. Ved at slå sig sammen vil det nye firma, som værdisættes til over 230 mia. kr., både kunne kontrollere transportmarkedet og hæve priserne. Alt sammen i et forstadie til det næste afgørende skridt: indtoget af de førerløse biler.
Modellen med at lade privatchauffører køre rundt med folk er nemlig kun et eksperiment, der skal berede vejen til den ultimative forretning: Robot-kørsel! Forestil dig en verden, som venter lige om hjørnet, hvor Uber-Didi dominerer det globale marked for persontransport i samme omfang, som f.eks. Google i dag sidder på online-søgning.
Den kinesiske fusion berører ikke umiddelbart moderselskabet Uber, som i dag er værdisat til 418 mia. kr. – her efter den seneste kapitalindsprøjtning fra et andet autoritært styre, Saudi Arabien. Afstanden op til de fem største firmaer i verden er endnu enorm for Uber, men virksomheden er hurtigt på vej.
Forsøgsordningen i Kina kan blive én af de største kortslutninger i verdensøkonomien her i 2016, for hvis nogle troede, at kampen mod Uber var slut med de europæiske indgreb mod app-taxien, kan de godt tro om igen. Selv om et firma som Didi Chuxing kan lyde fjernt og fjollet, er det her, den nye verden tager form.
Frigjort fra bekymringer om de åbenlyse begrænsninger af ytringsfriheden i Kina, som de andre digitale mastodonter kæmper med, i hvert fald officielt, kan en tjeneste som Uber udnytte alle de muligheder, som total statskontrol og rebelsk nytænkning skaber. Øv dig på at sige Didi Chuxing.