Nyhedsanalysen
Et kig i cybersikkerhedens krystalkugle
Fremtiden i cybersikkerhed
Tilbage i august kunne man en tidlig mandag morgen pludselig ikke komme ind og købe sin morgenkaffe i 7-Eleven. Dørene var låst, og lyset slukket. Senere kom det ud at butikskæden havde været udsat for et ransomware-angreb og var nødt til at holde lukket i flere dage. Hvis der er én ting, man kan være sikker på, når det kommer til cybersikkerhed, så er det hacker-angreb, skriver MIT Technology Review, og vi kan godt regne med, at de kun bliver hyppigere. De kloge hoveder tager et kig i krystalkuglen, der umiddelbart viser en fremtid med flere ransomware-angreb, flere krypto-hacks og cyberangreb som krigsførelse.