Hvorfor er det egentlig så svært for os danskere at snakke om fattigdom? Kan det være, fordi vi er opdraget med janteloven, der gør, at vi helst ikke må tale for meget om rigdom, og derfor heller ikke kan finde ud af at tale om det modsatte? Kan det være, fordi det stadig er forbundet med skam at være fattig? Eller er det fordi vi stadig ikke har en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, så vi faktisk helt ved, hvad fattigdom er her til lands?
Det er svært at sige, hvorfor tingene er, som de er. Men snakke om det skal vi. For uligheden i Danmark er historisk høj. Gini-koefficienten, der måler indkomstulighed, er i år steget til over 30 og er dermed på sit højeste, siden man begyndte at måle den i 1987. Læg dertil, at antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælp, landets største udbyder af julehjælp, slår rekord for tredje år i træk. Noget kunne tyde på, at julen – og børns velfærd – er i fare i mange familier.
I en ny analyse fra Egmont Fonden og Rambøll baseret på svar fra over 4.700 forældre fra økonomiske trængte familier, svarer hele 58 pct., at deres nuværende økonomiske situation har betydet, at deres børn får mindre mad end for et år siden. I 16 pct. af hjemmene har børnene måtte undvære måltider (i flertal!), fordi forældrene simpelthen ikke havde råd.
Som den enlige mor Sylvia Engel udtalte til TV 2: “Det er mega skamfuldt. Jeg har aldrig været fattig før.“ Engel kunne også vise sit tomme køleskab frem og fortælle, at hun har forsøgt at være meget åben om sin fattigdom, og hun får derfor lidt hjælp af sit netværk. Som fx da hendes veninde overførte penge, så hun og datteren kunne få sig en is.
Engel er som sagt én ud af mange, der mærker konsekvenserne af krisen. Hele 95 pct. af forældrene i spørgeundersøgelsen svarede, at de har manglet penge til indkøb af nødvendige dagligvarer i løbet af de sidste tre måneder. Hver femte børnefamilie, der har haft behov for lægeordineret medicin, har svaret, at de ikke har haft råd til det, så deres børn har måtte undvære.
For at citere nationalsangeren Natasja: “Hey Danmark, hvad sker der for dig?“
Hvor bliver regeringen af?
De i forvejen pressede børnefamilier kan desværre se frem til, at det nye år bliver endnu sværere økonomisk. Lovforslaget om forlængelse af det midlertidige børnetilskud fik den siddende socialdemokratiske regering ikke lige vedtaget inden folketingsvalget, hvorfor sidste udbetaling allerede er i februar 2023. Ifølge en undersøgelse fra VIVE havde tilskuddet stor betydning for børnefamilierne. Men som følge af regeringens nølen, er det nu slut. Så meget for “børnenes statsminister“.
Nu var fattigdom selvfølgelig heller ikke det emne, som fyldte allermest i valgkampen. Det var derimod klima, natur og miljø, der havde størst betydning for, hvor vælgerne satte deres kryds. Ikke at det her efter valget synes at være det, der fylder allermest hos det tidligere “rød-grønne flertal“ (hvil i fred).
Mandag kunne Venstres politiske leder Jakob Ellemann-Jensen fortælle, at han og den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S) “har gang i noget rigtigt“. På det direkte spørgsmål om, hvorvidt han kunne se sig selv gå i regering med den socialdemokratiske leder ved roret, svarede han, “måske“. Og alt imens et noget utilfredst venstrebagland forsøger at råbe deres forperson op, har børnevelfærdsorganisationer ligeledes ihærdigt forsøgt at råbe både den siddende og kommende regering op omkring de varige mén, som børnefattigdom medfører.
21 organisationer fra netværket ’Børn i fattigdom – nej tak’ understregede i november nødvendigheden af akut handling og pointerer, at vores nuværende krisesituation uforholdsmæssigt går værst ud over samfundets allerede mest udsatte. Hvem husker ikke historien fra i sommer om en mor og hendes datter, der er i skolealderen, som var nødt til at flytte i telt, fordi de ikke havde råd til at betale husleje grundet energipriserne?
“Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et samfund som det danske,“ skriver organisationerne. Og nej, det kan vi ikke. Vi ved, at bare ét år i børnefattigdom sætter mærkbare spor ind i voksenlivet, hvor de fremtidige voksne bl.a. kommer til at tjene mindre, og at det også påvirker deres fremtidige relationer, og en forringet sandsynlighed for at have en fast partner inden 30.
Der er mange ting, som Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen nu skal blive enige om, hvis de virkelig har tænkt sig at slå pjalterne sammen. Lad os bare håbe på, at en af de ting indebærer en akut handlingsplan mod børnefattigdom. /Astrid Plum