“Skriv på min Facebook, at min tålmodighed er opbrugt. Jeg indleder dags dato en sultestrejke, og den opgiver jeg først, når jeg har fået det bedre. Når jeg engang bliver behandlet som et menneske.“
Den 32-årige danske statsborger Ahmed Samsam, der er terrordømt for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, sidder nu fængslet på sjette år i Storstrøms Fængsel på det nordlige Falster. Det er en af de mest sikrede institutioner i Danmark.
“De vil give mig yderligere tre måneder i isolation, sådan noget der hedder fokus på afdeling D. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene det her,“ sagde han torsdag i radioprogrammet Døgnrapporten på det nye 24Syv. Det blev siden bekræftet af hans advokat Erbil Kaya, at fængselsbetjentene har registreret Samsam som sultestrejkende, indtil kriminalforsorgen og det danske retsvæsen undersøger sagen.
Berlingske har i et længere forløb har afdækket, hvordan Samsam ifølge både ham selv og en række anonyme kilder i virkeligheden var købt og betalt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for at spionere på danske syrienskrigere. Han blev ifølge avisens oplysninger offer for et justitsmord, da efterretningstjenesterne senere nægtede at have noget med ham at gøre.
Det gør Christiansborg også.
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) nægtede i august at forholde sig til sagen, da de på et pressemøde blev spurgt, om de kerede sig om retssikkerheden for andre end spionchefen Lars Findsen, hvis tiltale S-regeringen og anklagemyndigheden endnu ikke vil afsløre indholdet af.
“Jeg kommenterer ikke på den sag overhovedet. Det er ikke det, pressemødet handler om,“ lød det fra Pape, selvom de to sager ifølge DR faktisk hænger sammen: Lars Findsen skulle have lækket oplysninger om netop Samsam – som blev anholdt under den konservative justitsminister, der dermed må kende sagen indefra.
Forretningsministeriet
I dagene op til valget var der bred enighed om at undersøge forløbet omkring hjemsendelsen af Lars Findsen. Socialdemokratiet var klar til at nedsætte en kommission, inden straffesagen blev afsluttet, og Venstre ville have svar på den nuværende regerings rolle i sagen.
Sådan er det ikke længere. Efter parti på parti er faldet som fluer fra regeringsforhandlingerne – først Konservative, så SF, og nu de facto Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der ikke er med til møder, men ikke vil gå, før de bliver bedt om det – tyder alt mere og mere på en regering mellem Socialdemokratiet og Venstre.
I en kovending er ingen af de to partier nu pludselig i stand til at sige, om de støtter en undersøgelse. Det er der ifølge Socialdemokratiets folketingsmedlem Leif Lahn ikke noget odiøst i, fordi den nuværende regering lige nu opererer som et “forretningsministerium“. Og selvom det er den fagligt korrekte beskrivelse af en afskedsbegæret regering, synes den også på andre måder at være rammende: Både Findsen- og Samsam-sagen ser ud til at dø i forhandlingslokalet som offer for en politisk studehandel, hvor begge parter er klar til at opgive det, de har i klemme.
Som vi skrev forleden, er prioriteten nu at skabe ro om spiontjenesten: Alt står til at blive mørkelagt, og vi ser igen, at “samarbejdet hen over midten ikke er nogen garanti for modet til store beslutninger, men det modsatte: mangel på udsyn, gnubberi og nøleri“, som Føljetons husven Carsten Jensen skrev på Facebook under valgkampen.
I dagens Politiken advarer to førende jurister mod netop at lægge en kommission i graven. Ifølge professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard er der flere måder, det kan gøres helt lovligt. Men det vil være “nyskabelse i dansk ret, hvis en tiltale trækkes tilbage som led i en aftale indgået efter en politisk forhandling“, som han også skriver i Altinget, ligesom Danmark ifølge juraprofessor Lasse Lund Madsen i en sådan situation vil få et skær af “bananrepublik“ over sig.
Den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrede ellers i november til at droppe tiltalen mod Findsen og komme videre: “Jeg ved godt, hvor svært det er nu, hvor det er kørt så langt. Men der er ikke noget at gøre. Jeg mener ikke, at et sådant regeringsprojekt kan blive en succes, hvis man begynder med en dårlig stemning om en sådan sag.“
Dårlig stemning har da heller aldrig været Anders Fogh Rasmussens kop te. For selvom husfred måske ikke kan bruges som sagligt argument, behøver vi ikke gå længere tilbage end til regeringsgrundlaget for den daværende Venstre-regering for at se, hvor let man med renskuret jurasprog kan afskrive sig ansvaret for menneskeliv over et skrivebord: “Regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst.“ /Emma Louise Stenholm