Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Samme dag som anholdelsen af 25 højreekstreme kupmagertyper i Tyskland i sidste uge stjal overskrifterne – ikke mindst takket være den aparte plan om at indsætte den 71-årige prins Heinrich den 13. af Reuss som ny leder af landet – blev Peru kastet ud i et nyt politisk kaos, der på sin vis gav historien fra Tyskland kamp til stregen. I et besynderligt forløb blev den nu afsatte præsident Pedro Castillo historiens måske kortest siddende diktator, inden han stak halen mellem benene og efterfølgende blev anholdt. Som det venezuelanske nyhedsbrev Arepita ifølge The New Yorker skrev, havde Castillo om noget haft fart på: “Han spiste morgenmad som præsident, frokost som diktator og aftensmad som varetægtsfængslet.“
Så hvad skete der? Jo, forud for en planlagt afstemning i nationalforsamlingen, hvor Castillo stod til at blive væltet, valgte præsidenten at komme krisen i forkøbet, dog uden det store held. Pedro Castillo annoncerede, at han opløste nationalforsamlingen for i stedet at indsætte en undtagelsesregering, men uheldigvis for den aspirerende diktator, var de andre lovgivere pænt ligeglade. Nationalforsamlingen ignorerede simpelthen Castillo og vedtog i stedet med stemmerne 101-6 at fjerne ham fra embedet og i stedet indsætte vicepræsident Dina Boluarte som hans afløser – Perus første kvindelige præsident.
På rekordtid mistede Pedro Castillo nu alle sine vigtigste allierede. Mens lovgiverne kastede ham på porten, sagde hans personlige advokat op; det samme gjorde ministrene i hans regering, alt imens hæren og politiet fordømte Castillos handlinger. Skal man forsøge at gennemføre et kup, må det siges at være et ret dårligt udgangspunkt. Det er dog heller ikke, fordi Castillo har haft styr på sagerne under sin tid ved magten. Korruptionsanklager og dertilhørende kriminelle efterforskninger har længe plaget den politisk uerfarne, tidligere landmand, skolelærer og fagforeningsmand. Siden han vandt præsidentskabet sidste år, har han haft mere end 80 forskellige ministre i sin regering. Set i det lys er det nu også svært at virke troværdig.
Præsident på lånt tid
Uro og demonstrationer plager nu atter Peru, der efterhånden er blevet vant til lidt af hvert på den politiske scene. På seks år har landet haft seks forskellige præsidenter, og der er ikke meget, der taler for, at Dina Boluarte får en nemmere (eller mere vellykket) tid ved magten. Efter i første omgang at have meddelt, at hun agter at blive på posten perioden ud, har Boluarte som følge af folkeligt pres åbnet for, at parlamentsvalget vil kunne fremrykkes med to år, så det afvikles i 2024 snarere end i 2026. Meget ligesom Castillo er Boluarte dog også relativt uprøvet på den store politiske scene, og med Perus mange partier og blokke bliver det en utaknemmelig opgave at fastholde et troværdigt flertal indtil da.
Da den nye præsident i weekenden fik indsat sit nye ministerhold, skete det meget symbolsk ved, at alle nye ministre lovede ikke at være korrupte i deres embedstid. En god begyndelse med tanke på Castillos fald, men også en ubehagelig påmindelse om, hvor udbredt et problem korruption stadig er i peruviansk politik. Samtidig overtager Boluarte den ligeledes utaknemmelige opgave at få økonomien tilbage på ret køl, efter omfattende tørke har sendt chokbølger gennem landbruget. Selvom der ikke er meget at råbe hurra for, har Pedro Castillos forfejlede kupforsøg dog givet ét lille lyspunkt: At retsstaten – trods en skrøbelig forfatning udfærdiget af den tidligere diktator Alberto Fujimori tilbage i 1990’erne – stadig fungerer godt nok til, at demokratiet ikke bare kan affærdiges hen over en frokost. /David Dragsted