Hvis nogen skulle være i tvivl, har Donald Trump naturligvis også gjort sig tanker om, hvad det giver en siddende præsident af geopolitiske muligheder, når man råder over et gigantisk arsenal af strategisk placerede atomvåben.
I går var den forhenværende leder af sikkerhedstjenesterne CIA og NSA Michael Hayden med i et populært amerikansk morgen-show for at sige, at han med den viden, han har, slet ikke kan forestille sig at stemme på Trump. Systemet er nemlig designet sådan, at der ikke er meget tid til diskussion, hvis præsidenten beslutter sig for at bruge atomvåben, sagde han.
Herefter kom en af udsendelsens værter, Joe Scarborough, med en urovækkende oplysning: Da Trump for nogle måneder siden blev rådgivet af en højtrangerende udenrigspolitisk ekspert, spurgte han ham tre gange: ”Hvis vi har atomvåben, hvorfor kan vi så ikke bruge dem?”
Det var en oplysning, som værten havde fra tredje hånd, men den stemmer sådan set fint overens med, hvad Trump har udtalt offentligt.
Ideen om Trump som præsident er slem nok. Men tanken om, at han også vil have adgang til atomvåben, får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Siden 1950’erne har det primære formål med atomvåben været afskrækkelseseffekten – hovedsageligt fordi en egentlig krig mellem atomvåbenførende stater kan vise sig altødelæggende. Strategien hedder Mutual Assured Destruction (MAD) – gensidig sikret ødelæggelse.
Man kan sige, at det er gået meget godt. Vi er her trods alt endnu.
Men, men, men. Ifølge tænketanken Nuclear Threat Initiative (NTI) er der i alt 16.000 atomvåben rundt om på kloden. Alene USA og Rusland har tusindvis af missiler og bomber med nukleare sprænghoveder, som er klar til at blive affyret i fredstid – og langt de fleste er rettet mod tætbefolkede områder.
Som den udenrigspolitiske blog War on the Rocks anfører, vurderes det, at adskillige millioner mennesker vil dø, hvis blot en lille del af USA’s og Ruslands atommissiler bliver sendt af sted, mens flere hundrede millioner mennesker vil dø, hvis nogen vælger at fyre det hele af.
En af dem, der er mest bekymret over den globale atomvåbensituation, er en mand, som man helst ikke vil have er bekymret: William Perry var forsvarsminister i årene 1994-97 under Bill Clintons første regeringsperiode. Som politiker og diplomat har Perry haft atomvåben tæt inde på livet siden 50’erne. I sin selvbiografi My Journey at the Nuclear Brink (2015), fortæller han, hvordan han under Cuba-krisen i 1962 var med i en lille gruppe af analytikere, som nat og dag indsamlede oplysninger om Sovjetunionens atommissiler. Deres rapport blev hver morgen afleveret direkte til præsident Kennedy. Hver dag troede han, at det ville blive ”min sidste dag på jorden”. Men det gik.
William Perry skriver i sin bog: ”I dag er faren for en eller anden atomkatastrofe større, end den var under Den Kolde Krig, og de fleste mennesker er saligt uvidende om denne fare.”
Og det var før, Donald Trump blev republikanernes præsidentkandidat.
Fortsat god torsdag!