Bolden er jeres, Bruxelles

Sommetider hører man en udtalelse, der bør få alle alarmklokker til at ringe. Når det kommer til VM i Qatar, har alarmen dog mest været en konstant; en forventet men uafrystelig hyletone, der som et ekko af alle verdens vuvuzelaer har påpeget, at begivenheden er fuldkommen afmarcheret. Som var det ikke bare en ufarlig fodboldfest, men et højlydt studie i hykleri. Ikke at det er uhørt i VM-regi. Spillet var om noget også beskidt, da det besøgte Vladimir Putins Rusland i 2018, dengang det gæstede det argentinske diktatur i 1978, eller da trofæet blev løftet i Benito Mussolinis Italien i 1934.

Alligevel er det, som om der denne gang har været tale om en bizar undtagelsestilstand for sporten. Der var Fifa-præsident Gianni Infantinos besynderlige, John F. Kennedy-inspirerede “i dag føler jeg mig…“-tale, de endeløse diskussioner om dødstal og stadionernes elastiske makskapacitet, for slet ikke at tale om anførerbindene og regnbueflagene, der altså ikke var en del af noget større. Og ja, så har der været hele mystikken omkring de særlige V.V.I.P.-bokse, der har været forbeholdt slutrundens allermest prominente gæster.

Det var eksempelvis her, hvor græske Eva Kaili, næstformand i Europa-Parlamentet, pludselig dukkede op blandt diverse sheiker og gamle fodboldstjerner. Hvad hun lavede i Qatar – og så endda i V.V.I.P.-området – var ikke helt til at sige, for der var ikke tale et officielt besøg i EU-regi. Hun var der som privat-Kaili og blev åbenbart godt grebet af stemningen. Da hun kom hjem til Bruxelles, leverede hun i hvert fald en dundertale, hvori hun argumenterede for, at Qatar er bedre end sit ry og rygte, og endog påstod, at oliestaten er i front når det kommer til arbejdsrettigheder. Selv midt i slutrundens øvrige kakofoni virkede det åbenlyst, at noget her var galt.

Spol frem til i dag, hvor Europa-Parlamentet nu står i den potentielt største korruptionsskandale i EU’s historie. Eva Kaili har fået ophævet sin parlamentariske immunitet og er blevet fængslet under anklager om korruption, hvidvask og deltagelse i kriminel virksomhed. Det sker, efter belgisk politi har beslaglagt over 11 mio. kr. i en række omfattende ransagninger, hvor tasker med kontanter også er blevet fundet i Eva Kailis hjem. Et dystert billede tegner sig i den forbindelse af, at Qatar og måske også VM’s helt store underdog-darling Marokko har købt sig til indflydelse blandt MEP’er i Bruxelles.

Ifølge de belgiske myndigheder har man undersøgt sagen i over et år. Forbindelseslinjer bliver nu trukket på kryds og tværs af EU’s byzantiske ledelsesgange, mens Europa-Parlamentet desperat forsøger at regne ud, hvordan man bedst skal håndtere krisen. Indtil videre er det blevet besluttet, at alt arbejde med politiske sager involverende Qatar sættes på pause, herunder den luftfartsaftale, som EU ellers har landet med golfstaten. Samtidig har repræsentanter fra Qatar fået inddraget deres adgangskort til parlamentet, indtil hele situationen er blevet undersøgt nærmere.

Imens ruller bolden så videre i Doha. For nej, intet kan tilsyneladende stoppe VM’s virkelighedsflugt, de fortryllende vrangbilleder som skabes, når først Messi og kompagni begynder at drible løs på stadioner bygget på slavekraft; stadioner, som efterfølgende står til at blive revet ned, for atter at give plads til det blodstænkte ørkensand. Bedst som EU forsøger at overbevise verden om, at man kerer sig om såvel Ukraine som demokrati og menneskerettigheder, har fodbolden stjålet hele showet; ja, den har endog blotlagt en ubehagelig sandhed: At oliepenge vel kun kan købe indflydelse, hvis de rigtige mennesker er villige til at tage imod dem.

Søndag slutter det hele så på mest spektakulære vis: Det er Frankrig mod Argentina, Kylian Mbappé mod Lionel Messi, turneringens to bedste spillere og mest lysende stjerner, som skal dyste om det eftertragtede trofæ. Om man vil det eller ej, kommer fortællingerne på banen for en stund til at overskygge alt andet. Lige indtil slutfløjtet har lydt, og jublen er overstået, hvorefter Messi og Mbappé sammen kan vende hjem til hverdagen i Frankrigs største og rigeste fodboldklub: Qatar-ejede Paris Saint-Germain. /David Dragsted