Nyhedsanalysen
fw - fredag
Det har været nemt at glemme midt i de mange fortællinger om den nye regering, men i løbet af ugen har den potentielt største skandalesag i Europa-Parlamentets historie altså også udspillet sig i Bruxelles. Næstformand i Europa-Parlamentet Eva Kaili er blevet anholdt og anklaget for korruption, hvidvask og deltagelse i kriminiel virksomhed, efter politiet har ransaget hendes hjem og fundet kufferter fyldt med kontanter. Hvor kommer pengene fra? Jo, alt tyder på, at de bl.a. kommer fra… Qatar. Ah shit, here we go gain.
Samtidig fortalte fortalte Xenia Heiberg Heurlin fredag om den kommission, som Sydkorea har nedsat til at undersøge omfanget af svindel i internationale adoptionssager. De 34 sager, som kommissionen i første omgang skal granske, er blevet indsamlet af foreningen Danish Korean Rights Group, som ledes af danske Peter Møller. Ham havde Xenia fanget til et interview:
“Da nyheden om, at der kom en kommission, kom frem, var der jubel. Det var, som om Danmark havde vundet VM i fodbold kombineret med, at folk brød sammen i gråd. Det er utroligt følelsesmæssigt. For de adopterede betyder det, at de nu får vished. Det er uvisheden, der påvirker folk. Nu får vi får sandheden frem omkring, hvad adoptioner handler om.“ Se dét er da værd at glæde sig over! /David Dragsted