Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Findes der noget værre end at få en gave, der rammer fuldstændig ved siden af, og som man – så snart papiret er flået af – ved, at man nu bliver nødt til at trodse slud, vinter-snotnæser og lange, slangende køer for at få byttet? Okay, det gør der unægteligt; det er tanken, der tæller, og en temmelig privilegeret position at få en gave i første omgang. Ikke at det nødvendigvis gør skuffelsen mindre, når et familiemedlem atter har valgt at ignorere diverse ønskelister for i stedet at bevise, at de slet, slet ikke kender dig. Pludselig står du der med en tennisketsjer og et gavekort til den lokale bøfrestaurant, selvom du har været vegetar i 10 år og desuden aldrig har spillet tennis, og kan nu kun undre dig over, hvad du har gjort forkert.
Helt så galt går det trods alt ikke, når regeringen forsøger at lege julemand. Eller, det vil sige, her har man snarere valgt den alternative tilgang, hvor gaverne slet ikke når frem i første omgang. Én ting er, at SVM-regeringen lige op til jul har varslet (betalingsmur), at man vil skære 774,4 mio. kr. på forskellige poster på ulandsbistanden, så verdens fattige får mindre end lovet. Noget helt andet er, at den varmepulje på 100 mio. kr., som den tidligere socialdemokratiske regering lavede som hjælp til udsatte borgere, har vist sig at være tæt på ubrugelig.
Mandag udløb fristen for at søge puljen, og ifølge DR viser en foreløbig opgørelse, at kommunerne blot har søgt sølle 2,1 mio. kr. ud af de 100 mio. for at få dækket udgifterne til udsatte borgeres regninger. Desværre tyder det på, at det ikke er julemirakler, der har gjort pengene unødvendige, men at det snarere har været rigide regler, der har spændt ben for gavegivningen. Pensionister og kontanthjælpsmodtagere kunne snildt bruge den økonomiske håndsrækning, men ifølge Kommunernes Landsforening har det simpelthen været for besværligt at søge om hjælpen. Resultatet er, at langt størstedelen af de afsatte millioner ligger ubrugte tilbage.
Om det er den noget rundhåndede uddeling af varmechecks på 6.000 kr., der nu har fået bureaukratiet til at lege Ebenezer Scrooge, kan vi umiddelbart kun gisne om. Sikkert er det dog, at det ifølge Kommunernes Landsforening vil kræve en lovændring, hvis pengene fra varmepuljen skal nå ud til danskerne, når den efter planen føres videre med yderligere 100 mio. kr. næste år. Adspurgt af DR kan den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) dog ikke love, at en decideret lovændring vil komme på tale. Snarere har man noteret, “at der er noget, der ikke har virket“ og har derfor lavet “en ny vejledning og også haft en tættere dialog oven på, at de her tal er kommet frem“.
Hvordan tættere dialog skal gavne de borgere, som havde håbet at have pengene når strømpriserne juleaften bliver dobbelt så dyr som sidste år, må tiden vist vise. Men nu har den nye regering selvfølgelig også rigeligt at bakse med. Eksempelvis mangler man utroligt nok at beregne, hvad det vil indbringe statskassen at afskaffe Store Bededag – ligesom det stadig er uklart, hvordan afskaffelsen af helligdagen helt nøjagtigt hænger sammen med de øgede forsvarsudgifter. Som Jyllands-Posten her til morgen kan fortælle (betalingsmur), var de to tiltag da heller ikke koblet med hinanden fra begyndelsen. Faktisk handlede forslaget om at afskaffe helligdagen slet ikke om krudt og kugler, men om at øge arbejdsudbuddet. Der kan man bare se. Julen er fuld af overraskelser. Nogle bedre end andre. /David Dragsted