Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nytår nærmer sig, og det samme gør debatterne, der altid fremkaldes med traditionernes faste trylleformular: “Samme procedure som sidste år, Miss Sophie?“ Bedst som juletræet er smidt ud, og vi er blevet færdige med at diskutere, om der skal franske kartofler på bordet eller ej (selvfølgelig skal der det), kommer de daglige eksplosioner med en påfaldende påmindelse om, at privatsalg af fyrværkeri altså stadig er lovligt og ganske udbredt. Selv ikke energikrise og inflation kan åbenbart dulme folks trang til at lade penge gå op i kulørt røg, koste hvad det vil.
Så nej, nu må vi atter tage til takke med at leve i decembers uendelige Groundhog Day, hvor kæledyr venter ængsteligt på apokalypsen, og vi andre skal forholde os til, om det egentlig er så fed en idé at lade fulde fatter med en billig cigar i mundvigen fyre op for den chokerende store raket, der balancerer prekært i en tom prosecco-flaske, som han tidligere på aftenen tømte med ordene: “Jeg elsker champagne!“ Traditioner eller ej, det virker ikke som noget, der burde være tilladt, og det mener omtrent halvdelen af adspurgte danskere i undersøgelser fra Coop og Gjensidige da heller ikke, de ser gerne strammere regler. Det samme gør Dyrenes Værn og den tidligere landsformand for Radikale Ungdom Lukas Lunøe, og så er alt jo ved det gamle. 2023 er det nye 2022 – vi fortsætter, hvor vi slap.
Kaster man et hurtigt blik udover den øvrige nyhedsstrøm her i dagene mellem jul og nytår, lader fornemmelsen af deja-vu sjovt nok til at gå igen. Coronatallene eksploderer i Kina, bedst som folk skal til at rejse på kryds og tværs af landet i anledning af det kinesiske nytår, hvilket får omverdenen til at korse sig med udsigten til nok en vinter fyldt med smittespredning- og frygt. USA har allerede slået bremsen i med krav om en negativ coronatest ved indrejse fra Kina, det samme har Italien gjort klog af skade. Med tanke på, at 97 ud af 212 ankomne passagerer fra Kina viste sig at have corona i Milanos lufthavn 2. juledag, virker det ikke som den værste beslutning i verden.
Ret skal være ret: Vi er i dag et helt andet sted end i 2020, det er næppe nye, omfattende nedlukninger, vi kommer til at gå i møde. Efter Kina i lang tid er blevet skoset for sine drakoniske coronarestriktioner, der fik folk til at gå på gaden i opsigtsvækkende protest, har landets radikale “new year, new me“-tilgang imidlertid fået både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og diverse sundhedseksperter til at se til i nervøs spænding. Borte er de fleste begrænsninger, og ifølge de officielle kinesiske smittetal har genåbningen været en bragende succes. Onsdag kunne Kina melde om blot ét registreret coronadødsfald, men det står altså skærende kontrast til udenlandske forudsigelser af, at omkring en million kinesere risikerer at dø af corona næste år.
Tilbage står præsident Xi Jinping med et vaskeægte Guldlok-paradoks. Først har restriktionerne været alt, alt for hårde, nu lader de omvendt til at være for løse. Samtidig har det kommunistiske parti haft svært ved at forklare det opsigtsvækkende stemningsskifte. Måske bedst eksemplificeret ved, at de kinesiske censurmyndigheder ikke har kunnet gennemskue, hvilke SoMe-opslag om corona, de bør slette. Det er en mærkelig situation. Alt virker forandret, men trods alt ikke mere, end at festfyrværkeriet atter trues af velkendte pandemi-paroler. Bliver 2023 mon året, hvor vi endelig stopper med at snakke om corona? /David Dragsted