Kære læser

Lobbyens lange arm

Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var spøjs timing, da der nytårsdag landede et interview med tidligere sundhedsminister og nuværende direktør i Bryggeriforeningen, Nick Hækkerup, i Politiken om alkohols retmæssige plads i vores folkesjæl frem for vores lovgivning. “Jeg ønsker, at politikere og myndigheder stoler på, at danskerne inden for rimelighedens grænser kan regulere sig selv,“ siger Hækkerup bl.a. En påstand, der formentlig blev læst af mange med sammenknebne øjne fra deres indelukkede soveværelser, hvorfra det nødvendige glas vand virkede langt ude af rækkevidde.

Det lader ikke til, at Hækkerup har meget tilovers for dem, der er sober curious, og i nytårets anledning vil dyrke hvid (altså alkoholfri) januar. I stedet for at hoppe direkte ind i den nyeste ædruelighedstrend, vil Hækkerup formentlig prædike til den  tømmermandsramte stakkel, at kuren er en reparationsbajer.

Man fristes til at tænke, at det er Hækkerups nye job, der primært handler om at få os alle sammen til at drikke endnu mere, som er årsagen til hans opgør med “nypuritanere og sundhedsparnasset“, som han selv formulerer det i sit brancheblad. Men! Som Hækkerup selv påpeger, så opfordrede han allerede som daværende sundhedsminister til, “at man skal tage en øl, tage en mere og tage lidt på konen“ på direkte TV. En opfordring, der ikke behøvede gentagelse.

Meget er blevet sagt om Nick Hækkerups tur ud ad Christiansborgs buede porte, hen over slotspladsen og direkte ind i Bryggeriforeningen. Danmark er nemlig efterhånden et af de eneste lande ud af dem, vi normalt sammenligner os med, der vælger at lade den famøse svingdør mellem de folkevalgte og de interessegrupper, der påvirker dem, stå vidt åben. Det betyder, at vi i modsætning til Storbritannien, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og endnu flere europæiske lande ikke har nogle karensregler, der forhindrer ministre i at vade direkte fra deres offentlige embede til lobbyen. Noget som Europa-Kommissionen har både påpeget og kritiseret.

Adspurgt om, hvorvidt hans tid på Christiansborg giver ham en forlomme i de folkevalgte og embedsværkets kalendere, svarer Hækkerup: “Det håber jeg da, at det gør.“ Hurra for guldøl og gyldne svingdøre!

 

Strategiskifte

Hvis Nick Hækkerups nytårsforsæt er at lade øllet flyde, så virker det, som om han har fundet sin rette plads. Det var ikke som toppolitiker i Socialdemokratiet. I partiets sundhedsudspil fra sidste forår foreslog man aldersgrænse på 18 år for køb af al alkohol. Det blev udgivet, mens Hækkerup besad posten som justitsminister og blev begrundet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Mon Hækkerups færd vil inspirere andre toppolitikere? I så fald lader det til, at det nye år byder på en overraskende jobmulighed som lobbyist for Extinction Rebellion. Den klimaaktivistiske gruppes opsigtsvækkende nytårsforsæt er nemlig at gå midlertidig væk fra civil ulydighed, der har været deres primære taktik i kampen for klimahandling. Og det lugter jo næsten lobbyistisk, når de erklærer, at de vil “prioritere tilstedeværelse frem for anholdelse og relationer frem for vejspærringer“.

Extinction Rebellion, der har rødder i Storbritannien, har dog ikke trukket i mere diplomatiske klæder i håbet om, at deres aktivisme kan klares over en venskabelig øl i stedet for limet fast til en vej. Det skyldes snarere, at de britiske klimaaktivister er oppe imod en regering, der ikke er særlig glade for deres mission om at redde jordens miljø og klima – og i særdeleshed måden de forsøger at gøre det på. Den britiske regering er nemlig i gang med at finde den endelige ordlyd til den Public Order Bill, der forventes at blive gennemført i år. Denne nye lov vil øge politiets magt til at standse og ransage mistænkte demonstranter og give mulighed for, at visse personer kan få forbud mod at demonstrere.

Modsat Hækkerups drejer Extinction Rebellions nytårsforsæt sig om en hastesag. Desværre får klimaaktivisterne dog næppe en forlomme i kalenderen. Og hvis der ikke er en Hækkerup-type, der melder sig ind under deres grønne faner, bliver det formentlig svært at hyggesludre med – og påvirke – politikerne i den rigtige retning. /Emilie Ewald

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12