Nyhedsanalysen
Der må gerne grædes
Der må gerne grædes
Som Slate-journalist Justin Peters selv skriver, er han mere grådlabil end de fleste. Sådan har det altid været, og det er der intet galt i. Efter coronapandemien er det dog alligevel, som om tårerne har taget overhånd. Alt og ingenting kan nu få Peters til at bryde sammen, og det bliver faktisk lidt trættende i længden. Men hvad nu, hvis han kan lære sig selv at græde på kommando? Nogen mirakelkur er det selvfølgelig ikke, men i det mindste er der kommet et sjovt essay ud af forsøget.