Amit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix
Da den indiske premierminister Narendra Modi for seks år siden sagde, at 86 pct. af landets kontanter over natten ville blive ugyldige – “bare værdiløse stykker papir“ – blev mere end fem millioner efterladt uden job, en halv million virksomheder lukkede, og flere faldt om i timelange køer foran hæveautomaterne. Med kun fire timers varsel gik Modi på nationalt fjernsyn og beordrede 500- og 1000-rupee-sedler sendt ud af økonomien for at bekæmpe skattesnyd og korruption, mens de kun i en kort overgangsperiode kunne bruges på offentlige steder som hospitaler og postkontorer.
Omkring 80 pct. af Indiens befolkning arbejder i den uformelle sektor – hvor Modi italesatte kampen mod pengesedlerne som en kamp for de fattige mod de rige. Men effekterne viste sig – som oppositionen forventede – at være lige præcis det omvendte. Siden har både de største partier og højtstående advokater højlydt presset på for at for at få stillet beslutningen for landets højesteret. Det lykkedes: Dommen faldt her i begyndelsen af det nye år, hvor de skuffet kunne læse domstolens vurdering af, at det hele var forløbet helt efter bogen.
En enkelt af de af fem højesteretsdommere, BV Nagarathna, var uenig i afgørelsen med begrundelse, at beslutningen ikke blev taget gennem parlamentet og kaldte det en “en magtudøvelse, der er i strid med loven“.
“Retten burde i det mindste have nævnt, at det var en fiasko,“ lyder det fra den politiske analytiker Sanjay Jha i Al Jazeera, der også bemærker det “skammelige“ i, at regeringen dækkede over, hvor mange der i dagene efter kunne mærke konsekvenserne på egen krop – som rickshaw-chaufføren, der måtte forlade sit job, fordi kunderne ikke kunne betale ham længere, og få dage efter blev ramt af et hjerteslag midt i køen til bankautomaten. Tallene varierer: En række partier siger, at omkring 100 mennesker døde i dagene efter, medierne siger 80, og fra regeringen selv lød tallet på omkring fire, efter man først helt havde benægtet dødsfald overhovedet.
Også regeringens største opposition i Kongrespartiet kritiserer, at højesteret slet ikke har forholdt sig til det faktum, at levegrundlaget over en enkelt nat blev taget væk fra de millioner, der arbejder i landbruget, de små virksomheder og de over 150 millioner – eller 15 crore – der slet ikke har adgang til en bankkonto. Men domstolen selv holder fast i, at det “ikke holder vand“ at lade hensynet til de politiske konsekvenser veje højere end processen.
Pengene i egen hånd
Siden 2016 har regeringen forsøgt ikke bare at skabe et samfund med less cash, men et, der er helt cashless, som Times of India formulerer det. Mens digitale betalinger siden er steget med cirka 33 pct. om året, har regeringen etableret nye betalingsplatforme, digitale tegnebøger og også verdens største biometriske identifikationssystem Aadhaar, der kombinerer fingeraftryk og nethindescanninger med et 12-cifret nummer sammenholdt med data over indkomst og forbrug.
Formålet er det samme – at begrænse korruption – men den forhastede digitalisering har ikke kun vakt kritik for at have skabt problemer for cybersikkerheden og privatlivet. Den har særligt været rettet mod hindunationale regeringsparti BJP, der nu står til ansvar for tilsyneladende uigennemtænkte konsekvenser som flere år med recession, arbejdsløshed og krise i banksektoren.
Men når man ikke kan gå juraens vej, må man gøre det selv. Regeringspartiet, bankerne og betalingsudbyderne har endnu ikke haft held med at overbevise inderne om, at kontantfriheden er til deres egen fordel: En rapport fra den indiske centralbank viste, at kontanterne stadig er indernes foretrukne betalingsmiddel.
Sidste forår blev flere kontanter cirkuleret end nogensinde før – en udvikling, der startede under coronapandemien, alt imens flere mikrohæveautomater er skudt op rundt omkring i landet: En overvejende del af befolkningen vil på trods af regeringens digitaliseringstiltag slet ikke give køb på de fysiske rupees.
Endnu mere alarmerende for Modi viste optællingen fra centralbanken, at 99,3 pct. af sedlerne allerede i 2018 var tilbage i økonomien: Det efterlader regeringen med spørgsmålet om, om der egentlig overhovedet var så mange sorte penge, som man gav udtryk for – eller om de reelt bare var blevet hvidvasket. Om ikke andet har øvelsen tilsyneladende ikke virket – og samtidig sat et eksempel for, hvordan andre lande i hvert fald ikke skal gøre det. /Emma Louise Stenholm