Læste du vores artikel forleden om borgere, der bliver udsat for chikane og dødstrusler – alene fordi de er aktive i græsrodsbevægelsen Venligboerne?
Vi fortalte blandt andet om en mand, der bor på en lille dansk ø. En dag for fire måneder siden ændrede hans liv sig, da han var på vej til det lokale supermarked. ”Jeg gik helt stille og roligt, og pludselig var der en mand, der råbte ’Pas på, der kommer en venligboer. Han skal ikke møde mig, når det er mørkt. Så nakker jeg ham’. Og så løb jeg ud til min cykel,” fortalte manden, som vi kalder Michael Eriksen, fordi han gerne vil være anonym.
Michael Eriksen har siden mødt den truende person flere gange. ”Så kan han finde på at tage to fingre op til tindingen som en pistol eller råbe efter mig, at han vil nakke mig,” forklarede han.
På Facebook, hvor vi efterlyste cases, var der flere horrible historier. En kvinde skrev, at hun stort set var holdt op med at skrive og sige noget, fordi hun havde fået trusler om, at hun ville blive husket, ”når krigen kommer”. Det havde gjort hendes datter bange. En anden skrev, at hun havde fået ”hadebeskeder fra falske profiler, der beskriver, hvordan jeg burde voldtages af diverse etniske grupper, for så ‘kan jeg lære det’”.
Det kan meget vel være, at folk, der tyer til trusler, i bund og grund er nogle stakler, som nok ikke vil gøre alvor af dem, når det kommer til stykket. Men det kan også være, at truslerne er et symptom på en ulmende højreekstremisme, som får næring hver gang en radikaliseret tosse sprænger en bombe i Allahs navn et sted i verden. I morges havde Radio24syv for eksempel fat i en fyr, Johnny Petersen, der har brugt ti år af sit liv i højreekstreme grupper. ”Det er klart, at voldsparatheden den ligger lige under overfladen, den er en vigtig del af det miljø,” sagde han. Han er heldigvis kommet ud på den anden side nu.
Der er i hvert fald noget at arbejde med for PET.
Og så er det i øvrigt fornuftigt at tage nogle forholdsregler, hvis man er venligboer (eller bare venlig) og ønsker at undgå ubehagelige opkald. En fyr, der er servicetekniker et sted i det midtjyske, blev så berørt af vores artikel, at han sendte os en liste over ting, man kan gøre:
1. Aldrig lade sit mobilnummer og sin e-mail-adresse være offentligt tilgængelige på sociale medier.
2. I Danmark er der to former for beskyttelse af telefonnumre. A. Hemmeligt nummer: Her beskyttes ens mobilnummer fra at blive offentliggjort. Ens navn og bopæl vil dog være at finde i eksempelvis telefonbogen. B. Skjult nummer: Her vil den person, man ringer til, kunne se ens nummer. Ens navn står ikke ved bopælen i telefonbogen. Nummeret vil heller ikke kunnes findes via Google, 118.dk eller krak.dk.
3. Man skal være opmærksom på, at hvis man køber noget på afbetaling, så vil der nederst i kontrakten være et punkt, hvor der står, at man giver sælger lov til at videregive ens personlige oplysninger (mobilnummer, e-mail, adresse osv.) til tredjeparts-interesser. Det skal man ikke give lov til.
4. Serviceteknikeren i det midtjyske anbefaler desuden, at man tilmelder sig ‘Robinsonlisten’ i sin kommune. Det er en intern liste i Det Centrale Personregister over forbrugere, som frabeder sig uopfordrede skriftlige og telefoniske henvendelser fra for eksempel marketingbureauer.
Således opmuntret!