Nyhedsanalysen
Ikke mere 'Hans Majestæt'
Ikke mere ‘Hans Majestæt’
I dag, altså mandag, bliver Grækenlands tidligere konge Konstantin – som var gift med dronning Margrethes yngste lillesøster, Anne-Marie – begravet i Athen, og de fleste af Europas royale pinger ventes at deltage. Det er dog langt fra alle, der har lige varme minder om Konstantin. Hør bare anslaget her fra royal kommentator Kim Bach: “I går døde Margrethes søsters mand. Han var konge i Grækenland for meget længe siden. Men Konstantin var også en højreorienteret landsforræder. Og kongeværdigheden sløjfede grækerne fuldt fortjent ved en folkeafstemning i 1974.“