Avedøre Stationsby, Store Hus. Her har Hvidovre Kommune overtaget al udlejning, og med et betydelig beløb til områdeløft, har Avedøre Stationsby, i modsætning til andre almene ghetto-bebyggelser, fået en social set mindre skæv beboersammensætning. På ti år er andelen af beboere på overførselsindkomst faldet markant. Også kriminaliteten er faldet, og folk med fast indkomst bliver boende.
De har ingen organisation, der kæmper for dem. Ingen lobbyister, tillidsmænd eller talskvinder, som råber op: Landets over 100.000 kontanthjælpsmodtagere står over for en dyster, ensom tid. Om 53 dage – eller blot 1.275 timer – risikerer tusindvis at blive sat på gaden. Simpelthen at måtte gå fra hus og hjem, sammen med deres børn, fordi de ikke længere er berettigede til den i forvejen laveste ydelse i det danske velfærdssamfund.
Kun få politiske beslutninger har i mands minde haft så gennemgribende betydning for så mange mennesker – i negativ retning.
For 1. oktober træder de nye regler om den såkaldte 225-timersregel i kraft. Før sommerferien modtog 48.700 kontanthjælpsmodtagere derfor et brev om, at de vil blive trukket i ydelse, hvis de ikke forinden har haft tilstrækkeligt med lønnet arbejde. Job med løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob og aktivering tæller ikke. Kun rigtige lønjob.
Enlige får trukket op til kr. 1.000,-, mens ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, vil miste hele den ene ydelse og dermed få halveret deres levebrød. Mange af disse ægtepar har hjemmeboende børn.
De nye regler vil medføre det største, pludselige hop i fattigdom i Danmark – i hvert fald i fredstid. Samtlige 48.700 kontanthjælpsmodtagere vil næppe blive trukket, da tallet trods alt rummer alle dem, der er i risikozonen. Men sammenlignet med V-regeringens oprindelige prognose om, at ‘kun’ 9.000 vil blive ramt, viser det store antal, som har modtaget brevet, at kritikerne endnu en gang havde ret – ligesom de i sin tid havde ret i antallet af personer, der røg ud af dagpengesystemet.
Virkeligheden viser sig igen at være langt værre, end politikerne på Christiansborg hævder under forhandlingerne. Selv om Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl under DR’s afslutningsdebat svarede nej til at sænke kontanthjælpen – efter valget – var dét netop, hvad landets andet største parti gjorde efter valget. De fire borgerlige partier har gennemført en vidtgående reform, der på papiret handler om at tilskynde folk til at søge job, men som i praksis udhuler levegrundlaget for titusindvis af socialt sårbare familier.
Men kan de da ikke bare tage sig et job? Hvis alle østarbejderne gider stå op om morgenen, må herboende kontanthjælpsmodtagere da også? Så enkelt er det desværre ikke. Langt størstedelen af de 48.700 borgere, som har modtaget ‘trusselsbrevet’, lever med et sammensurium af skavanker, fra fysiske og psykiske sygdomme over kroniske misbrugsproblemer til praktiske erhvervsevner, der ligger betydeligt under lønsatserne.
Den tid, hvor der var arbejde til alle dem, der enten intet havde lært i skolen og/eller kæmpede med personlige problemer, er for længst forbi. I dagens Danmark er der ganske enkelt ikke efterspørgsel efter mennesker, der ikke er blot 50 procent effektive. Slet ikke nu hvor bl.a. topmotiverede og effektive østarbejdere byder sig til i stort tal. Det er ren og skær skrivebordstænkning at tro, at samtlige kontanthjælpsmodtagere reelt kan varetage job på almindelige vilkår. Sørgeligt, men sandt.
Den samlede reform, som også indbefatter kontanthjælpsloftet, der lægger yderligere låg på familiernes råderum, vil ifølge V-regeringens egne beregninger betyde, at under 700 arbejdsløse kommer i arbejde. Til sammenligning vil tusindvis af børn kunne se frem til en vinter, hvor der hverken bliver råd til vinterstøvler eller julegaver.
Hvis du er i tvivl, så opsøg én af de mange, som lever på kanten. Mærk selv efter ude i virkeligheden. Eller se dagens video fra vores samarbejde med CPH:DOX Everyday her.