Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
GPS’en. Siden ChatGPT blev tilgængelig for offentligheden tilbage i november, har internettet ikke helt været det samme. Først kom de begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der havde afprøvet den kunstigt intelligente chatbot, og nu fandt det bydende nødvendigt at dele resultaterne på Twitter.
Så kom den forventelige skare af kontrære typer, der bare lige ville sige, at ChatGPT faktisk ikke var så imponerende, eftersom de havde fået den til at sige noget forkert. Og så kom de tilsyneladende endeløse thinkpieces om AI’ens gennembrud og teknologiens betydning for fremtiden. Sideløbende har ChatGPT givet alt fra erhvervsdrivende til universiteter sved på panden – for hvordan håndterer man lige en så lettilgængelig og umiddelbart revolutionerende teknologi i praksis?
Et sted, hvor der for alvor er blevet svedt mere end normalt, er hos Silicon Valley-giganten Google. På baggrund af ChatGPT’s folkelige gennembrud, skulle Googles adm. direktør Sundar Pichai angiveligt have slået alarm, ligesom virksomhedens stiftere, Larry Page og Sergey Brin, åbenbart har rådgivet Google om situationen. For utroligt nok lader chatbotten – der er udviklet af virksomheden OpenAI – til at være den første alvorlige trussel mod Googles søgetjeneste i mere end 20 år.
Speederen. Selvom den ikke er uden sine børnesygdomme, kan ChatGPT allerede nu levere hurtige og præcise svar på de fleste spørgsmål – og det endda uden, at man først skal bevæge sig gennem flere forskellige søgeresultater eller klikke sig ind på overfyldte hjemmesider, der bare lige skal høre, om du er helt sikker på, at du ikke vil have deres fortrinlige cookies. Med andre ord skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at teknologien også vil kunne bruges i en søgemaskine, der trumfer Googles gamle guldfugl.
Meget sigende meddelte Microsoft da også mandag, at man nu for tredje gang investerer i OpenAI, og det for et større milliardbeløb – efter sigende i omegnen af 10 mia. dollars. Microsoft kan lugte blod og har nu tænkt sig at inkorporere OpenAI’s løsninger i alt fra søgetjenesten Bing til Word og Outlook. Det er giganternes gamle kamp, men med kunstig intelligens som nyt omdrejningspunkt. Og paradoksalt nok kommer oprustningen samtidig med, at begge virksomheder har valgt at fyre tusindvis af ansatte.
For ja, der kommer selvfølgelig en kamp, idet Google selv har arbejdet i årevis på egne AI-løsninger, herunder en ChatGPT-konkurrent kaldet LaMDA (en kedelig forkortelse af det endnu mere kedelige “Language Model for Dialogue Applications“). Og den skulle åbenbart være så overbevisende, at en af Googles forhenværende softwareingeniører i sommer blev snydt til at tro, at den havde en sjæl.
Håndbremsen. I modsætning til OpenAI, der ikke har de store kvaler med at buldre derudaf, er Google dog lidt mere forbeholden, når det kommer til at frigive AI-teknologien. Én vigtig pointe lader i den forbindelse til at være, at virksomheden risikerer at undergrave sin egen reklamevirksomhed, hvis folk kan få leveret lynhurtige svar af en chatbot – og altså ikke behøver at klikke på hverken reklamer eller hjemmesider. Noget helt andet er, at Google klog af skade ved, at teknologien ikke er uden problemer.
De kunstigt intelligente chatbots er som udgangspunkt fodret på enorme tekstmængder, der meget ligesom internettet selv rummer en… mangfoldighed af perspektiver, som godt kan virke stødende. De ellers velmenende chatbots risikerer simpelthen at reproducere alt fra hadtale til konspirationsteorier, hvorfor udfordringen bliver at lave en løsning, som Google og kompagni kan stå inde for. Tiden, hvor techvirksomhederne kunne buldre ufortrødent derudaf, er nemlig for længst ovre.
Interessant nok har AI’en med sin “magi“ imidlertid også en tendens til at påvirke måden, vi taler om den på: Som en antropomorf størrelse, der handler i egen ret – snarere end på den måde, folkene bag har programmeret den til. Så længe tjenester som ChatGPT virker nye og friske, kan den magiske illusion måske opretholdes. Men på et tidspunkt kommer tæppefaldet, hvor virksomhederne atter konfronteres med de utilsigtede ulykker, de har skabt. Og opgaven for såvel Microsoft som Google bliver her at have en bedre forklaring klar, end hvad ChatGPT eller LaMDA nu selv kan diske op med. /David Dragsted