Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Hvorfor har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ikke en ordentlig vinterjakke på, selvom der tydeligvis ligger sne i baggrunden? Hvorfor ser hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller Jakob-Ellemann Jensen ud til at have knappet deres jakker ordentligt, når nu de faktisk har tænkt over påklædningen? Og hvad laver den samlede regeringstop ved en sønderbombet bygning i Ukraine? En bygning, som man i øvrigt godt kunne påpege var totalødelagt i midten, hvis det da ikke ville virke for plat, måske endda respektløst, at drage underforståede paralleller mellem krigens menneskelige tragedier, og SVM-regeringens stadig mere upopulære, måske endda selvdestruktive midterprojekt. Men er det så bare et tilfælde, at fotografen har placeret det gabende tomme hul midt imellem de tre partiledere? Og er det også et tilfælde, at der gøres brug af såkaldt kælkede linjer, altså en skæv horisontlinje skabt af et lettere tippet kamera, som giver et ildevarslende indtryk af uro, ubalance og kontroltab?
Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at Frederiksen, Løkke og Ellemann i samlet flok er taget til Danmarks venskabsby Mykolajiv i Ukraine for at mødes med præsident Volodymyr Zelenskij. Det er lige før det lugter af krigsturisme. For kan det virkelig passe, at de alle tre har fundet det bydende nødvendigt at tage afsted? På papiret er det ikke så bizart, at enten statsministeren, forsvarsministeren eller udenrigsministeren gennemfører besøget. Men som trekløver sender de et næsten provinsielt signal. Om ikke andet rent sikkerhedsmæssigt. For som direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, også siger til TV2, virker det faktisk lidt vovet, at en samlet regeringstop er rejst til Ukraine. Hvad ville der overhovedet ske, hvis hele regeringstoppen blev dræbt af Putins missiler?
Heldigvis har Jyllands-Posten været anderledes fremadsynet, og undersøgt (betalingsmur) netop det scenarie. Svaret er ikke så overraskende, at det til at begynde med ville være finansminister Nicolai Wammen (S), der skulle lede Danmark. Hvad han da på sin vis også har gjort, alt imens Mette Frederiksen og kompagni har været i Ukraine. Mandag kunne Wammen, flankeret af økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), fremlægge regeringens udspil til en ny inflationshjælp på 2,3 mia. kroner. En pakkeløsning, der både skal gå til ældre og børnefamilier, samt udsatte dele af erhvervs- og kulturlivet. Som et eksemplarisk SVM-forslag har hjælpen ramt den helt rigtige Guldlok-balance, hvor SF og Enhedslisten finder det alt for lidt, mens Konservative og Liberal Alliance finder det alt for meget. Klog af bededags-skade lader regeringen dog ikke til at have taget nogle chancer: Opmærksomheden bliver behændigt spredt af banden med et timet og tilrettelagt Ukraine-besøg.
Som et forsvar for selve bededags-afskaffelsen, bliver regeringstoppens tur til Mykolajiv imidlertid mere spekulativ. Det er næsten for distraherende, hvad de tre partiledere mon snakker om, når nu billedet så skævt. Har man bare ønsket at udtrykke, hvor tæt og velfungerende samarbejdet stadig er? Eller er det snarere et tegn på usikkerhed, at man som minister ikke får lov til at tage den nemme PR-sejr for sig selv, som det er at mødes med Zelenskij? Ingen tør vise, at de fryser – og at dømme ud fra den ukrainske præsidents efterfølgende aftentale, er det heller ikke det eneste, der er usikkerhed omkring. Ifølge en glad Zelenskij har Danmark vist “villighed til at slutte sig til kampvognskoalitionen“, også selvom Ellemann tidligere har afvist at sende danske kampvogne til Ukraine. Lige nu er det meget kryptisk, hvad præsidenten mon mener. Men det er vel netop fordelen ved at have en hel regeringstop samlet: Siger den ene nej, kan man altid forsøge sig hos den anden. /David Dragsted