Mandag var en begivenhedsrig dag i Indien. Det var præcis 75 år siden, at Mohandas Karamchand Gandhi blev skuddræbt af den hinduistiske ekstremist Nathuram Godse, der anklagede ham for at forråde hinduerne gennem sin beskyttelse af landets muslimske mindretal.
I den anledning flokkedes store dele af den indiske befolkning til stenstatuer af fredssymbolet, der førte Indien til selvstændighed. Premierministeren Modi deltog i en ceremoni, der markerede den såkaldte martyrdag med bønner og farverige blomster, mens oppositionslederen fra Indiens Kongresparti Rahul Gandhi (ingen relation til førnævnte Gandhi) afsluttede sin 150-dages symbolske march på tværs af landet i den største by i den indisk-administrerede region Kashmir.
Med et år til næste parlamentsvalg skulle marchen med Rahul Gandhis egne ord “forene landets befolkning mod fremmedhad.“ Den lange gåtur er et historisk ekko af Gandhis saltmarch i 1930, hvor han vandrede hundredevis af kilometer i demonstration mod love indført af briterne, og som en hyldest af Gandhis sekulære værdier.
“Lyset er forsvundet fra vores liv,“ meddelte daværende premierminister Jawaharlal Nehru på Gandhis dødsdag i 1948 og skrev efterfølgende, at hans lys ville “oplyse landet i mange år endnu. Og tusind år senere vil det stadig kunne ses i dette land.“ Han fik ret, men ikke fred. Ifølge Gandhis oldebarn forfatter og aktivist Tushar Gandhi er Narendra Modi og hans hindunationalistiske parti Bharatiya Janata nemlig godt i gang med at puste Gandhis flamme ud.
I et interview i anledning af martyrdagen fortæller Gandhis efterkommer, at Gandhis drabspersons holdninger har vundet frem mange steder i Indien: “For dem er det meget naturligt, at Godse vil være deres ikoniske patriot, deres idol.“
I 2015 – året efter Modi blev valgt som premierminister – blev der bygget et tempel dedikeret til Godse i New Delhi. Siden da har Modis parti annuleret den del af den indiske forfatning, der i syv årtier har sikret autonomi for delstaten Kashmir, hvor 60 pct. af befolkningen er muslimer. Derudover indførte regeringspartiet i 2019 en kontroversiel lov, der giver religiøse minoriteter – bortset fra muslimer – på flugt fra Indiens nabolande mulighed for at søge om statsborgerskab i landet. En lov, der splittede det indiske samfund og medførte voldsomme sammenstød i landet. “Hans succes er bygget på had, det må vi bare acceptere,“ siger Tushar Gandhi om Modi, “det kan han ikke benægte i sit hjerte. Han ved også, at hvad han gør, tænder en ild, der en dag vil fortære Indien selv.“
Pis og propaganda
Indiens befolkning samler sig ikke kun for at mindes Gandhi i disse dage. Den seneste uge er dele af befolkningen også stimlet sammen omkring skærme landet over for at se en ny dokumentar om deres premierminister, der er produceret af britiske BBC, og som underbygger Tushar Gandhis kritik af Modi. Eller: De har forsøgt at se den. Efter dokumentarens udsendelse i Storbritannien indførte den indiske regering nemlig en nødlovgivning for at blokere filmen fra at blive vist og forbyde at vise klip derfra på sociale medier i Indien. I slutningen af sidste uge blev flere studerende fra universitetet Jamia Millia Islamia anholdt inden en planlagt visning.
Men hvorfor denne aversion mod en dokumentar, hvor Modi er hovedperson? Formentlig fordi portrættet ikke er synderligt flatterende. De to dokumentarafsnit følger Modis vej op til toppen af det regerende parti BJP. Den kaster et skarpt lys på et af de mest voldsomme tilfælde af religiøs vold i Indien siden landets uafhængighed i 1947, som fandt sted i den nordvestlige delstat Gujarat i 2002, hvor Modi på daværende tidspunkt var førsteminister. Volden begyndte efter 59 hinduistiske pilgrimme blev dræbt i en brand ombord på et tog og medførte, at mellem 1.000 og 2.000 muslimer mistede livet. Dokumentaren afslører en ikke-offentliggjort rapport fra det britiske udenrigsministerium, der holdt Modi “direkte ansvarlig“ for omstændighederne, der muliggjorde volden – og fastslår, at den havde ”alle kendetegnene for en etnisk udrensning.” Indiens Højesteret vurderede dog i 2013, at der var utilstrækkelige beviser mod Modi til at retsforfølge ham.
Mens medlemmer af BJP stempler dokumentaren som propaganda med kolonialistiske undertoner, mener oppositionspolitikere, at der er tale om censur i verdens største demokrati. Samtidig påpeger lederen af partiet All India Majlis-e-Ittehadul Muslimeen, Asaduddin Owaisi, at den indiske regering ikke har spændt ben for en forestående film, der hylder Gandhis drabsperson.
Det kan godt være, at Modi – i det mindste i offentligheden – ser op til Gandhi. Men alt tyder på, at Gandhi selv sidder med krydsede ben og ser misbilligende ned på den nuværende premierminister, hver gang han stryger en tændstik. /Emilie Ewald