Hvad skal vi med dronten?

Dronten var noget nær det perfekte offer for menneskets dommedragsdrift. Ikke nok med, at den var en stor, ret komisk udseende fugl, som ikke kunne flyve, så var den også alt for tillidsfuld og nysgerrig. Efter portugisiske og hollandske sømænd ankom til Mauritius i 1500-tallet, hvor dronten indtil nu havde hygget sig i fred og fordragelighed, skulle der ikke gå meget mere end 100 år, førend fuglen var fuldkommen udryddet – og nu blot stod tilbage som et fossilt skrækeksempel på, hvor hurtigt vi mennesker kan smadre et økosystem.

Spørger man et hold forskere fra biotech-virksomheden Colossal, er det dog ikke for sent at gøre skaden god igen. Med en solid portion genmanipulation og et større millionbeløb er det planen at genoplive dronten – eller i hvert fald at kreere en slags dronte 2.0 – og herefter sætte den ud i dens gamle habitat. Tilsvarende planlægger Colossal at genskabe mammutten og den tasmanske tiger. Hvis det virker svært at se en mening med galskaben, så påpeger virksomheden selv, at man i processen skam også vil finde nye metoder til at bevare eksisterende arter og bekæmpe biodiversitetskrisen.

Selvom sidstnævnte lyder ganske fornemt, er det dog ikke alle biologer, der køber fortællingen. Dels er der ret åbenlyse udfordringer i at sætte et dyr ud i et økosystem, der har ændret sig drastisk siden dengang, det først uddøde – ironisk nok risikerer man nemlig at skabe nye, uforudsete ødelæggelser i et habitat, der ikke længere er så dronteparat. Og dels er der de mere overordnede, filosofiske implikationer i at bruge kræfterne på for længst uddøde dyr snarere end at redde dem, vi stadig har.

Så nej, selv hvis Colossal har ret i, at deres forskning kan bruges til mange ting, virker det egentlig ret morbidt at genoplive en fugl, vi snildt kan komme til at udrydde igen – særligt, hvis vi ikke har lært lektien om at lade naturen være i fred. Faktisk er det ikke kun et spørgsmål om prioriteringer, men også om rettidig omhu. Med tryk på tid. For ved så bramfrit at bringe fortidens skygger ind i nutiden, er det som om man også skjuler de ting, der er mere præsente og presserende.

Tænk ikke på dronterne på taget, men på fuglen i hånden.

Brug krudtet på noget andet

Nu er det godt nok ikke uddøde fugle, det danske forsvar efterspørger. Men at dømme ud fra den udførlige ønskeliste, TV 2 er kommet i besiddelse af, er det vel tæt på en fuldfed genoplivning af Danmarks forsvarskapaciteter, der er tale om. For et trecifret milliardbeløb skal der investeres i alt fra luftværn til nye kampvogne, ligesom Forsvarsministeriet anbefaler at øge antallet af værnepligtige til 6.000 og forlænge værnepligtsperioden fra 4 til 11 måneder. Så selvom det endnu er uvist, hvor mange penge der skal fordeles i det forsvarsforlig, som forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) håber at have klar inden sommerferien, kommer det øjensynligt til at blive en svinedyr omgang.

Hvis man da så bare havde sikret sig nogle ekstra håndører ved eksempelvis – og her tænker vi bare højt – at få styr på den foreslåede CO2-afgift på landbrugets fortsatte griseri. Men nej, den går selvfølgelig ikke. For som man fredag kunne læse (betalingsmur) i Information, er den bestilte ekspertrapport nok engang blevet forsinket, da regeringen bliver ved med at give den nedsatte arbejdsgruppe – anført af professor i økonomi Michael Svarer – ekstra arbejdsopgaver. I den forbindelse hjælper det da heller ikke, at ”de seks eksperter i deres arbejde har løbende deltagelse af afdelingschefer fra hele seks ministerier i en trepartiregering, som skal koordinere indbyrdes”.

Igen er der noget med proportionerne og prioriteringerne, der bliver lidt mærkelige. Mens der åbenbart ikke er grænser for, hvor hårdt og hurtigt vi kan opruste militært (Putin står jo og banker på døren!), går det stadig ret trægt med milliardinvesteringerne i den grønne omstilling (klimakrisen står jo… øhm… okay, den banker så også på døren). Faktisk ser dommedagsdriften stadig ud til at leve i bedste velgående. For bevares, nok virker det som en ganske fed idé at opgradere vores beskyttelse mod eksempelvis missilangreb. Men når vi så ublu skelner mellem de problemer, vi lige nu står over for, kommer det unægteligt til at ligne, at vi ikke kun skyder gråspurve med kanoner, men også stadig skyder dronter med muskedonnere. /David Dragsted