Mens EU fejrer, at man har doneret redningsbåde til den libyske kystvagt, ved andre godt, hvad det betyder: Libyen er ikke ligefrem kendt for at hjælpe migranterne på havet – og da slet ikke sammen med EU. Igen er migration øverst på dagsordenen på det ekstraordinære topmøde i Det Europæiske Råd, der begynder torsdag i Bruxelles.
Her forventes EU-toppen at lægge en langt hårdere linje end tidligere: Krisestemningen skyldes ikke kun krigen i Ukraine eller inflationen, men det faktum, at antallet af flygtninge er langt højere end det, vi så i 2014 og 2015, da den syriske borgerkrig startede. I denne uge døde mindst tre migranter på Lesbos, i hvad der måske er blegnet bag jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Men tilsammen er det et udtryk for, at situationen ikke er en, man bare sådan lige kan fikse.
På mødet skal man også skal diskutere EU’s modsvar til Joe Bidens Inflation Reduction Act, der skal give milliardinvesteringer i grøn energi, og som man altså frygter vil stille europæiske virksomheder dårligere. Uafhængighed, uafhængighed, Unabhängigkeit, lød det fra Frankrigs Bruno Le Maire forleden, da han mødtes med den tyske vicekansler og økonomiminister Robert Habeck for at finde fælles fodslag i industripolitikken – og det er netop også hvad, EU-toppen ønsker med topmødet: På hver sin vis at vriste sig fri fra flygtningekrisen, Kina og af gode grunde også fra Rusland.
Bindende solidaritet. Forud for mødet har Danmark sammen med syv andre lande forfattet et brev til EU-Kommissionen om, at man vil have flere tilbagesendelser og aftaler med tredjelande – og at der skal findes ”innovative” måder at gøre det på. Som vi skrev i Føljeton fredag, har Italiens højreorienterede leder Giorgia Meloni her været på europaturné for at overtale medlemslandene til at hoppe med på hendes opfindsomme idéer: Obligatoriske omflytninger af flygtninge, mens hun derhjemme har vedtaget en lov om at redningsbåde skal sejle til bestemte havne (så de løber tør for benzin) og have tilladelser, hver gang de lægger til kaj (så de afskrækkes fra at gøre deres arbejde). Men kan Meloni virkelig trække EU-landene med til højre? Det korte og kyniske svar er ja, for med sit nye renskurede sprog dækker hun over, at hendes egne tiltag praktisk talt er lige så ulovlige som den seneste tids meget kritiserede pushbacks.
Dårlig timing. Et andet stridspunkt på topmødet er det europæiske svar på den amerikanske inflationshjælpepakke på i alt 369 mia. dollars. Den har skabt frygt for, at EU bliver dårligere stillet i industrikapløbet, også i konkurrencen fra Kina. Af samme grund åbnede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i januar for sammen med Frankrig og Tyskland at se nærmere på nye og fælleseuropæiske statstøtteregler i EU. En række eksperter mener dog, at idéen om, at den europæiske industri er stendød, er en smule overdrevet og snarere er en ældgammel debat, der nu er blæst op igen. Særligt frygter man, at en europæisk model skal findes på bekostning af de mindste lande – mens BusinessEurope, der repræsenterer 40 industrielle virksomheder, ifølge Politicos Brussels Playbook er bange for en ”knæfaldsreaktion”, der kan forværre forholdet mellem USA og Europa på det ”værst tænkelige tidspunkt”.
En ledig stol. Mens Danmark, Tyskland og Nederlandene er blevet enige om at sende mindst 100 leopardkampvogne til Ukraine, er den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij selvsagt på gæstelisten til ugens topmøde – som en ”åben invitation”, efter han har været i Storbritannien for at besøge de ukrainske soldater i landet. Kilder fra Europa-Parlamentet fortæller til France24, at man har reserveret et sæde til præsidenten, omend det endnu er usikkert, om han dukker op i egen person. Video eller ej, vil Zelenskijs budskab forventeligt handle om hurtigere medlemskab, flere tanks og flere sanktioner, men reelt er der ikke udsigt til nogen af delene. Så hvorfor er det så så vigtigt, at han skal dukke op, når EU-toppen lige har været i Kyiv? Det kan de vist ikke blive enige om – og mens der er mere på spil for Ukraine end den anden vej rundt, risikerer besøget at blive overskygget af interne uenigheder mellem Michel og von der Leyen.
/Emma Louise Stenholm