JOHN WESSELS / AFP
Hvis alt går, som det skal – det gør det ikke altid – skal Nigerias befolkning vælge en ny præsident lørdag den 25. februar. Valgklokkerne i Afrikas største økonomi og mest befolkede land med omkring 220 mio. indbyggere bør give genlyd både uden for og på kontinentet.
Ifølge Foreign Policy er valget i det vestafrikanske land “en global begivenhed – selv hvis verden knap bemærker det”. Selvom de seneste års militærkup i Mali, Guinea og Burkina Faso spøger i den regionale kulisse, markerer Nigerias syvende valg siden 1999 den længste periode med uafbrudt demokrati i landets historie og en mulighed for at forny tilliden til demokratiet i resten af Vestafrika.
Samtidig er der tale om det første valg i Nigeria, efter en ny valglov blev underskrevet i 2022, der skal styrke den nigerianske befolknings tillid til den demokratiske proces. Valgloven indebærer en digitaliseret vælgerregistrering og et adgangskort til stemmeboksen, der indeholder biometriske data som ansigtsgenkendelse og fingeraftryk. Det skal forhindre vælgerne fra at stemme flere gange eller sælge stemmerne. Derudover skal resultaterne fra de omkring 176.974 valgsteder behandles digitalt for at fremme gennemsigtigheden.
På trods af, at teknologien er blevet toptunet til anledningen, truer en skrøbelig sikkerhedssituation valgets afholdelse. I 2019 blev valget udskudt få timer inden, valgstederne åbnede, da der ikke var nok sikkerhedsstyrker til at beskytte vælgerne, og den nationale valgkomité har allerede advaret om, at sikkerhedssituationen i Nigeria kan betyde endnu en udskydelse eller aflysning af valget. “Det er fremtiden for Nigerias demokrati og selve landets stabilitet, der er på spil,” siger Idayat Hassan, direktør for den uafhængige forskningsorganisation Centre for Democracy and Development i Nigerias hovestad Abuja, til Føljeton.
På stemmesedlen
De sidste otte år har den tidligere militærgeneral Muhammadu Buhari fra partiet All Progressives Congress stået i spidsen for landet, men meget få er tilfredse med hans indsats. Ifølge data fra Afrobarometer mener 89 pct. af befolkningen, at landet bevæger sig i den forkerte retning. Selv landets førstedame virker tilbøjelig til at være enig. I september sidste år undskyldte hun for den økonomiske nedgang under den “uperfekte” regering. Statistikkerne bekræfter billedet: I januar steg inflationen til 21,82 pct., Nigerian Economic Summit Group forventer, at arbejdsløsheden rammer 37 pct. i år, og ifølge det Nationale Statistikbureau lever 63 pct. af befolkningen i fattigdom.
For nigerianerne er valget et oplagt tidspunkt at ændre kurs. Men hvem skal lægge roret om? Der er 18 præsidentkandidater, men kun tre, der har en reel chance for at sikre mindst 25 pct. af stemmerne i mindst 24 ud af Nigerias 36 stater, hvilket er kravet for at blive landets næste præsident.
Bola Tinubu er det regerende partis præsidentkandidat. Han er tidligere guvernør i Lagos og en af Nigerias rigeste politikere – han blev ifølge eget udsagn “instant millionaire” gennem sit arbejde som revisor. Atiku Abubakar fra landets primære oppositionsparti, the People’s Democratic Party, er tidligere vicepræsident og har bejlet til præsidentposten fem gange før.
Tinubu og Abubakar er fra de traditionelt store partier, der har regeret Nigeria på skift de sidste to årtier. De har en række korruptionsanklager og deres høje alder – henholdsvis 70 og 75 år – til fælles. Begge har nægtet sig skyldige i korruption, og i et forsøg på at komme bekymringerne om alderdom til livs har Tinubu udgivet en 8-sekunders video af sig selv på motionscykel. Pyha.
Den tredje kandidat er blevet beskrevet som en underdog og en outsider, men han, Peter Obi, har altså overhalet de andre indenom i meningsmålingerne og sprængt hul i status quo.
Det er i særdeleshed Nigerias ungdom, som har kastet sin kærlighed på og tillid til Obi, der med sine sølle 61 år fremstår som en vårhare i forhold til sine opponenter. Mere end en tredjedel af Nigerias 93,4 mio. registrerede stemmer er unge mellem 18 og 34 år. Det er den højeste andel nogensinde til et nigeriansk valg.
“De unge vælgere sætter spørgsmålstegn ved den gamle orden og kræver et skift i de politiske normer. Yngre mennesker er blevet tiltrukket af Obi på grund af hans image, fordi han er anderledes end de etablerede kandidater. Blandt de unge er der en udbredt opfattelse af, at de etablerede kandidater er korrupte og grådige,” forklarer Hassan.
På to-do-listen
Uanset hvilken kandidat, der først krydser slutlinjen i det relativt døde løb, får den nykronede præsident travlt.
To emner har domineret valgkampen. Først og fremmest den nationale sikkerhed, der det seneste årti er blevet forværret med landets overlappende sikkerhedskriser. I landets nordøstlige del hærger den islamistiske bevægelse Boko Haram, mens den nordvestlige del er truet af kriminelle bander. Mod syd har der været en stigning i separatistisk vold, og på tværs af landet er der voldelige sammenstød mellem hyrder og landmænd. Til at håndtere disse udfordringer har alle tre kandidater lovet at investere i bedre udstyr og teknologi til landets sikkerhedsstyrker.
Og så er der økonomien. Den afgående præsident efterlader sig knaldrøde tal på bundlinjen. Tinubu mener, at hans fortid som guvernør i Lagos, der oplevede et økonomisk opsving, gør ham til den rette person til jobbet. Kritikere har pointeret, at den økonomiske politik havde høje omkostninger, da den største by i Nigeria er blevet vurderet til at være den andenværste by i verden at bo i – lige efter krigsramte Damaskus i Syrien. Økonomien har også været Abubakars hovedfokus i valgkampen. Han vil styrke erhvervslivet og privatisere statsejede olieselskaber. I mellemtiden har Obi fået opmærksomhed for at udtale, at Nigeria har brug for hans nærige hånd til at styre landets finanser.
Alligevel vurderer Hassan, at Obis bevægelse kan få svært ved at cementere sig i valgresultatet: “Hans parti har få egnede kandidater, som vil deltage i de andre vigtige kampe om valg af medlemmer til nationalforsamlingen. Selvom han har en chance, ser det ikke ud til, at han har tilstrækkelig støtte på tværs af landet til at vinde præsidentposten.” /Emilie Ewald