Preikestolen - or Pulpit Rock - six hundred metres of sheer rock face towerign above Norway's Lysefjord.
Goddag, Føljeton-læser
Lad os indlede ugen på en let note. Vi skal en tur til Norge. Norge er et herligt sted. Nordmændene er dejlige. Norge har blandt andet produceret Bjørn Dæhlie, Edvard Grieg, Liv Ullmann, Sissel Kyrkjebø, Roald Amundsen, Espen ‘Shampoo’ Knutsen og Max Manus. Norge har også verdens største oliefond til at gøre livet lidt lettere for sig. Og hvis pengene ikke forslår, kan nordmændene altid bare gå op i de norske fjelde og indånde den friske, friske luft, som Norge har så meget af. Nemlig: den friske norske luft.
Og her kommer vi til sagen. Tre ingeniører bosiddende i Stavanger og Sandnes har fået en idé. De vil putte den berømte norske fjeldluft på dåse med henblik på videresalg. Luften vil de indfange i området omkring fjeldplateauet Preikestolen på nordsiden af Lysefjorden.
”Det startet med at vi snakket om luftforurensing, om hvor mange som dør i verden på grunn av dårlig luft,” udtaler en af de tre gutter. ”I Norge er ikke dette et problem. Her har vi frisk luft så det holder. Vi burde la andre få oppleve frisk, norsk luft.”
Med ideen om at putte noget luft på dåse indskriver nordmændene sig i en fin tradition. Under titlen ‘Merde d’Artiste’ udstillede den italienske kunstner Piero Manzoni i 1961 sin egen lort på dåse (og faktisk udstillede han året forinden balloner indeholdende ‘Fiato d’Artista’ – kunstnerens ånde). Siden 1970’erne har man ved Elvis Presleys hjem, Graceland i Memphis, Tennessee, og nu også på nettet kunnet købe små gennemsigtige plastbeholdere indeholdende Elvis’ egen sved.
Hvor Manzonis lort og ånde simpelthen er kunst, så er Elvis’ sved nok mere camp og kitsch. Hvad så med norsk fjeldluft? Ud fra et kommercielt synspunkt lægger ideen om at sælge fjeldluft sig umiddelbart tættere på album nummer 37 i serien om Lucky Luke, hvor den tilrejsende handelsmand Doc Doxey stiller sig op på ladet af sin hestevogn for at sælge små flasker med en dubiøs eliksir, ”der kurerer alt!”
Men at sælge norsk fjeldluft er nu ikke det glade vanvid. Det er ikke noget luftkastel. Tænk på handelsvaren vand på flaske. Tænk på, hvor absurd det egentlig er, at man for eksempel på en restaurant i Australien eller en kiosk i Sydamerika kan købe flasker med vand, som er hentet op fra en brønd i Italien. Tænk på den meningsløse transport over have og gennem kontinenter. Vand er og bliver vand.
De tre norske ingeniører vil indfange Lysefjordens luft ”på store, sterile flasker”, siger de. Men allerede inden de rigtig er kommet i gang med deres erhvervseventyr, er de begyndt at frygte for konkurrencen. De har nemlig ikke taget patent på indfangningen af luften.
”Vi vet at andre er vil prøve seg og vi vil ikke gi dem noen tips.”
Det, vi vil frem til, er, at den danske luft også er udmærket. Det kan godt være, at vi ikke har en Preikestol, men vi har da Himmelbjerget. Så hvis du er iværksætter og ikke ved, hvad du skal, så tag og gå en tur ud i naturen. Måske får du en god ide. Alt kan lade sig gøre.