Få dage inden Ruslands invasion af Ukraine – som der i dag fredag er årsdag for – mødtes Xi Jinping og Vladimir Putin i Moskva. Her blev de to præsidenter enige om, at deres partnerskab var “uden grænser”, og at intet som helst “samarbejdsområde“ mellem Kina og Rusland var “forbudt”. Siden er det ikke meget, de har set til hinanden. Senest over et videoopkald i december, ligesom Xi Jinpings ubetingede støtte til Putin blev gentaget ved endnu et møde tilbage i september.
Xi Jinping har et par gange udtalt sig ret stærkt om krigen, men har endnu afvist at kritisere Putin. Derfor kan man foranlediges til at bemærke det både overraskende og opløftende i, at han fredag har fremlagt det, der i overskrifter kaldes en fredsplan – hans syn på, hvordan krigen skal ende, som ved morgentid blev offentliggjort af det kinesiske udenrigsministerium. De 12 punkter indeholder konkret en opfordring til at stoppe sanktionerne mod Rusland, mens der derimod skal etableres flere humanitære korridorer for krigens ofre og sættes gang i korneksporten.
“Konflikt og krig gavner ikke nogen,” lyder den ret åbenlyse udtalelse fra myndighederne, ligesom “alle parter må forblive rationelle og udvise tilbageholdenhed, undgå at puste til ilden og forværre spændingerne og forhindre, at krisen forværres yderligere eller endog kommer ud af kontrol”.
Planen er ifølge The Guardian et udtryk for et mere “aktivt engagement i krigen”, hvorfor alles øjne forventes at være rettet mod Xi Jinping, når han senere på dagen holder en såkaldt fredstale for FN, og hvor han vil udfolde punkterne – dagen efter en FN-resolution opfordrer Rusland til at trække sig ud af Ukraine. For mens det lyder fra en ukrainsk general, at vi er ved at se enden på krigen, fordi de russiske styrker ser ud til at være tvunget til at give op, håber Xi Jinping at vise vejen.
Samtidig lyder det i Wall Street Journal, at Xi Jinping har i sinde at besøge Putin i Moskva over de kommende måneder – formentlig i april eller maj. Også det kan se ud som et forsøg på at ville være den, der reelt slutter krigen, som når han understreger, at ingen overhovedet skal tænke på at indlede et atomvåbenkapløb.
Selvom Xi Jinping tilsyneladende forsøger at bejle til Europa ved at fremstå neutral, er det dog ikke alle, der køber udlægningen om, at han nu skulle til at være fredsmægler. Som den ukrainske debattør Valerii Pekar – der også har givet sit bud på krigens afslutning til Francis Fukuyama – skriver i en analyse, er “Kina bestemt ikke på Ruslands side. Kina vil heller aldrig være på Ukraines. Kina er på Kinas side.”
Som Pekar også bemærker, er de 12 punkter hverken særligt fredelige eller udtryk for en plan i det hele taget. For selvom Xi Jinping ikke udpræget støtter krigen, er den et forsøg på at fremstå ansvarlig nok til, at de europæiske ledere igen vil lege med ham – og vise, at han har magten og muligheden for at sikre hele verdens “suverænitet, uafhængighed og territorielle integritet”.
I EU-regi synes der også at være enighed om, at der er tale om et positionspapir snarere end en egentlig køreplan for fred – med andre ord, at Xi Jinping er alt andet end neutral. For så længe krigen fortsat gavner ham, og han tilmed får billig olie og politisk støtte fra Rusland, er det endnu Jinping og Putins grænseløse forhold, der vægter højest. /Emma Louise Stenholm