Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
På side 50 af det nye regeringsgrundlag “Ansvar for Danmark”, der udkom ved årsskiftet, sidestilles kunst og kultur med andre erhverv som en livsnødvendig løsning på klima-, trivsels- og velfærdskrisen. Det sker under den ellers ikke så oprørske overskrift “kultur og kirke”.
Sidestillingen tegner et billede af, at Moderaterne har fået indført meget af deres kulturpolitik fra valgkampen med ambitioner om at opruste og udfolde kulturen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tillid til, at vi som samfund – og sammen med vor tids kulturpersoner – kan løse kriserne. “Ville det være så forfærdeligt og nyskabende […], hvis man bad vores fremmeste forfattere, kunstnere, musikere, tænkere, lyrikere og malere om at give deres perspektiv på, hvordan vi løser de udfordringer, vi står overfor,” spørger han retorisk i DR’s podcast Slotsholmen.
Og nej, det er hverken en forfærdelig eller nyskabende tanke – eller forfærdeligt nyskabende. Både i civilsamfundet og psykiatrien har man længe talt om at tage kulturen alvorligt som en del af den forebyggende behandling. Og nu er Kulturministeriet altså kommet på banen: Kultur skal også opleves af folk uden for de danske kulturenklaver, og kunst skal være af alle for alle. I et forsøg på at gøre kunsten mere inkluderende og mangfoldig, vil regeringen derfor udstede et kulturpas til 45.000 unge mennesker uden job eller uddannelse, som skal give gratis adgang til kunst- og kulturbegivenheder.
Nogle vil måske rynke lidt på brynene over, hvordan et kulturpas skal kunne hjælpe på klimakrisen og folks mentale mistrivsel. Men i en tid, hvor vi ønsker at mindske overforbrug og fremme forebyggende initiativer, har det faktisk potentiale. Ifølge den nationale sundhedsprofil mistrives særligt unge under 25 år i højere grad end resten af befolkningen. Samtidig er de mest motiverede for at bekæmpe klimaforandringerne. Men selvom forskning viser, at man kan mindske sit forbrug og reducere klimaforurening ved at støtte oplevelsesøkonomien, tilvælger de sjældent kunst- og kulturtilbud.
En halvgammel, men stadig aktuel rapport af Concito og bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg viser, at kurven af forbrug og lykke har et loft. Vi kan kun købe os lykkeligere til en vis grad, men efter det kan oplevelser stadig hjælpe os med at finde en form for mening og fællesskabsfølelse.
Kunst som kriseknuser har længe været en populær idé uden for Christiansborg. Eksempelvis åbner Københavns Universitet til sommer et forskningscenter, som også har til hensigt at styrke kunstens betydning for fremtidens samfund. Regeringens nye placering af kunsten har altså potentiale, men kræver også handling – hurtigt. Foråret og den 28. marts er på vej. Det er Danmarks såkaldte overshoot day, hvor vi har brugt jordens ressourcer for i år. 279 dage for tidligt.
Overforbrug, klimaforurening og mistrivsel slider i sidste ende også på den sidste bjælke – vores velfærdssystem. Det nyskabende bliver altså at innovere kunst og kultur som et forebyggende værktøj, der mindsker forbruget og højner fællesskabet. Og hvordan regeringen har tænkt sig at finde en konkret strategi for det, virker egentlig mere presserende, end den snak om omfordeling af midler fra Statens Kunstfond, som Engel-Schmidt har inviteret landets museer til en begyndende forhandling om på mandag. /Astrid Søby
Astrid Søby er Føljetons konstituerede kontorchef.