Jonathan Brady/Reuters/Ritzau Scanpix
Når EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister Rishi Sunak mandag mødes i Berkshire vest for London, hvor kong Charles’ Windsor-slot ligger, forventes det at være kulminationen på flere års strandede forhandlinger om Nordirland-protokollen. De knudrede snakke, om hvordan man skal sikre en glidende overgang for varer og dermed en blød grænse mellem Nordirland og Storbritannien, har været trukket i langdrag lige siden Brexit-aftalen trådte i kraft i 2021, da man har været konsekvent uenige om selv de mindste detaljer.
I eftermiddag er der tale om et make or break-øjeblik for Sunak. Men selvom det kan blive enden på en politisk rutsjebanetur, når en endelig aftale forventes præsenteret ved 16-tiden, ser det ikke ud til, at diskussionerne er slut. Den konservative Sunak har stadig svært ved at overbevise de mest Brexit-trofaste af sine vælgere om, at en aftale i det hele taget er en god idé, mens unionisterne fra det nordirske Democratic Union Party (DUP) har gjort hvad de kan for at forhindre den i at blive til virkelighed.
Same same, but different. Noget tyder på, at der er ved at blive løsnet op for de hårdeste spændinger. Ifølge en række kilder er det planen, at von der Leyen og Sunak vil underskrive aftalen i eftermiddag med EU-Kommissionens viceformand Maroš Šefčovič ved deres side. Overordnet set er indholdet det samme, som det har været længe: At fjerne de mest rigide barrierer for handel, herunder ved at lave grønne og røde spor for varer og undgå unødigt papirarbejde. Men det er ikke nok for unionisterne.
De mener stadig, at det vil skabe en de facto hård grænse mellem Storbritannien og Nordirland, ligesom EU-Domstolens rolle i landet er det springende punkt. De kan ikke acceptere en aftale, hvor EU-loven stadig står over den britiske, mens Šefčovič har sagt, at det slet ikke er til forhandling. Alligevel antyder de første kilder, at man trods alt har nået et kompromis, så EU-Domstolen får det sidste ord ved uenigheder, mens den britiske lovgivning ellers står øverst. Også Rishi Sunak har sagt, at han har givet alt hvad han har for at lande en aftale, der ikke giver Bruxelles for meget indflydelse. Samtidig er Sunak dog også så bevidst om problemerne, at han ganske opsigtsvækkende har bedt kongen om hjælp.
Forfatningsmæssigt uforsvarligt. Forud for weekenden havde Rishi Sunak sat et møde op mellem von der Leyen og kong Charles, der skulle mødes på Windsor Castle – og ifølge flere kilder var det planen, at aftalen også skulle have en royal bismag med navnet The Windsor Agreement. Som BBC bemærker, er det på mange måder mystisk, at man inviterer kongen så tæt på et afgørende politisk øjeblik, når Buckingham Palace ellers selv gør meget ud af at sige, at kongehuset slet ikke er involveret i politik.
Godt nok har Charles ikke som sådan været med i forhandlingerne, men som pro-unionist vil hans blotte tilstedeværelse opfattes som en legitimering af planen. Brexit-talspersonen for DUP siger for eksempel, at det ikke bare er “politisk naivt”, men også et “kynisk brug eller misbrug af kongen” at hive ham ind i sådan et kontroversielt spørgsmål, ligesom den konservative tidligere minister Jacob Rees-Mogg siger, at det er “på grænsen til det forfatningsmæssigt forsvarlige”. På samme måde ville det kun opfattes som endnu mere politisk, end da hans mor foreslog, at de skotske vælgere skulle “tænke sig godt om” inden folkeafstemningen om uafhængighed.
Alt imens forsøger regeringen selv at nedtone interessekonflikten: “Kongen, monarken, mødes ofte med statsledere og ledere af ledende internationale organisationer,” siger en kilde fra regeringen, hvor en anden skulle have sagt, at det ville “være forkert at antyde, at kongen ville være involveret i noget som helst bare lidt politisk.”
Aflyste planer. I sidste øjeblik – fredag morgen – gik mødet i vasken og blev aflyst, sandsynligvis fordi man ikke helt havde fundet en løsning endnu. Det betyder dog ikke, at man ikke skal forvente en aftale senere i dag, for von der Leyen ville slet ikke have rejst til Storbritannien, hvis ikke der var gjort mærkbare fremskridt. Og hvadend det bliver foran eller bagved scenen, ville det se noget diplomatisk akavet ud, hvis man ikke skulle forsøge sig med et nyt møde med kongen.
Sidsteøjebliksændringerne afspejler dog samtidig fint de seneste års kontroverser om protokollen: At man gerne trækker uenighederne til citronen ikke længere kan presses. Og selv hvis aftalen går igennem, er uenighederne ikke ovre. Den tidligere premierminister Boris Johnson, der kun alt for godt er kendt som arkitekten bag Brexit-aftalen, lavede sidste år en kontroversiel lov om Nordirland-protokollen, som han vil insistere på ikke bliver droppet.
På samme måde er det uklart, om unionisterne, der har sat syv krav for en ny aftale, overhovedet vil bakke op om en ny plan, eftersom de konsekvent har været imod alt, der bare ligner en aftale. Eller som vi skrev for nogle år siden, nærmest som en gentagelse af historien: “De har kæmpet imod samtlige Brexit-aftaler og dermed nægtet at være med til at stå på mål for deres egen beslutning.” Sunak forventes derfor at sætte en ny aftale til afstemning i parlamentet – og her er det langt fra sikkert, at den bliver taget godt imod. Med andre ord er Brexit-kaosset alt andet end forbi. /Emma Louise Stenholm