Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flertallet bestemmer, og da det jo kun er et mindretal, som enten har eller er i gang med en videregående uddannelse, skal det nok lykkes for SVM-regeringen at gennemføre de bebudede forringelser på universiteterne. Som allerede Anders Fogh Rasmussen sagde i sin nytårstale i 2002: “Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vores vegne.”
Med lidt over 20 års forsinkelse kommer nu for alvor den antielitære kulturkamp, som Venstres daværende statsminister blæste gang i. Flertallet i Folketinget, og ikke mindst blandt vælgerne, vil i de kommende uger manifestere, at det ikke er akademikere, ja, “eksperter og smagsdommere”, som bestemmer i Danmark.
Afskaffelsen af store bededag har fungeret som et glimrende præludium for regeringstoppen for den næste og større runde af reformer, som nu og endnu mere kontant er i vente: Nu er det de unge og de privilegerede, som skal holde for – og efter de seneste ugers forgæves folkelige opstandelse er det samtidig svært at se, hvordan en mindre gruppe unge nu skal kunne lykkes med at stoppe reformplanerne.
De tre regeringspartier har fået bevist, at de kan få stemt deres upopulære forslag igennem, og at de dermed har fået etableret en slags magtpolitisk raison d’être som midterregering – altså en begrundelse for at gå sammen hen over midten, netop for at kunne træffe de beslutninger, som ellers ville være blevet blokeret af yderfløjene – så de nu kan gå efter mere drastiske omvæltninger.
I sin tid så Anders Fogh også kun opgøret med de “statsautoriserede smagsdommere” som et første skridt mod en ny samfundsøkonomi, der skulle være mindre domineret af en venstresnoet intelligentsia i storbyerne, og hvor både landbruget og klassiske håndværk skulle genindtage en mere toneangivende rolle. Nu er denne gamle kulturrevolution blevet fællesnævner for Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.
Forslaget om at forringe universitetsuddannelser for op mod halvdelen af alle studerende er i sandhed et drastisk reformforslag. For første gang i menneskehedens demokratiske historie har en regering valgt at ville sænke uddannelsesniveauet. Væk er det gamle motto om “work smarter, not harder”, og i stedet skal de unge hellere hurtigere ud i en slags evige studenterjobs.
SVM-regeringen vil forkorte op mod halvdelen af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, officielt for at skabe en mere “differentieret og mere fleksibel uddannelsesvej”, som Moderaternes uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger. Men reelt er og bliver der tale om reelle nedskæringer, hvor mange unge fremover må tage til takke med en discountmodel.
Forslaget er som skabt til at lave ballade, for det er ekstremt upopulære blandt alle, der er direkte berørt – fra studerende over arbejdsgivere til de forkætrede eksperter. De unge er selvfølgelig i oprør over at skulle tage en dårligere uddannelse, arbejdsgiverne er i vildrede over, at SVM-regeringen vil sænke niveauet, og de økonomiske eksperter har sågar beregnet, at Danmark samlet set bliver fattigere.
Men det handler om politik. Benhård vælgermatematik. For SVM-regeringen er det nemlig kun en taktisk fordel, hvis små grupper af højtuddannede nu begynder at brokke sig over, at et af verdens mest generøse uddannelsessystemer nu bliver en anelse mere jævnt og jordstrygende. For derved kan regeringstoppen håbe, at alle de utilfredse arbejdere, som netop har mistet en forårsfridag, vil kunne sidde tilbage foran fjernsynsskærmene og betragte en storbyungdom, som i nogles øjne kan fremstå møgforkælet, arbejdssky og selvoptaget.
Sådan håber flere af ministrene i hvert fald, at debatten vil forme sig. Den nye kulturrevolution, der skal skabe en form for bundvending i uddannelsessystemet, hvor toppen trækkes ned, for måske derved at kunne hæve niveauet for andre faggrupper, skal gerne give SVM-regeringen lidt folkelig kant. Ligesom det lykkedes for Anders Fogh for 20 år siden.
Paradokset er, at jo mere de unge studerende brokker sig over de forestående forringelser, desto mere vil SVM-regeringen mene, at deres anti-akademiske kulturrevolution er tiltrængt. Verdensfjern bedrevidenhed skal erstattes med provinsiel snusfornuft – for det er der stemmer i. /Lars Trier Mogensen