Edvard Munch: 'Selvportræt med en flaske vin' (1906)
Verden er af lave. En lynhurtig skanning af Føljetons arkiver viser, at dette fortærskede udtryk ikke har optrådt i spalterne i seks år – og blot to gange i alt. Ud fra en sproglig synsvinkel er det godt; hvem gider læse tekster, der er fulde af floskler og klicheer? Omvendt kan man argumentere for, at der er sket en del ting i verden de seneste seks år, hvor det nævnte idiom ville have været mindst lige så rammende som fx “Herre Jemini!” eller “Milde Moses!” Brexit? Donald Trump? Nej, man orker ikke engang lave en liste. Det er jo endeløst.
Ved et rent tilfælde bliver de ord, som du sidder (eller står eller ligger) og staver dig igennem lige nu, indtastet på et tastatur mindre end 200 meter i fugleflugt fra Kochsvej 21 på Frederiksberg. Det var på den adresse, psykiatriprofessoren Daniel Jacobson drev en nerveklinik frem til 1931, og det var på denne nerveklinik, at den norske maler Edvard Munch lod sig indlægge i 1908. Altså, sådan som det generelt er at leve, forstår man ham godt. Diagnosen, som dr. Jacobson stillede kunstneren, var akut psykose med udtalt paranoia.
Ved endnu et (rent) tilfælde er der pt. en lejlighed til salg i netop nr. 21 på Kochsvej. Der er tale om en “helstøbt” gennemrenoveret femværelses herskabslejlighed i en “i særklasse smuk etagebygning” på en “unik adresse”, hvorfra man kan “nyde den spektakulære vestvendte udsigt” ud over villakvarterets tagrygge. Den store stue, som både har brændeovn og oprindelig stuk, “imponerer med en fantastisk rummelighed”. Sådan som ejendomsmæglerkæden har valgt at præsentere lejligheden, synes prikken over i’et at være den såkaldte Quooker, man finder i køkkenet – dvs. en vandhane, hvorfra der på forlangende flyder spilkogende vand. Man skal bare dreje på håndtaget.
Ikke med et eneste ord nævnes det i boligopslaget, at Kochsvej 21 har huset en berømt nerveklinik, eller at Edvard fucking Munch har tullet rundt på matriklen. Måske er det også ligegyldigt? I hvert fald er det en påmindelse om, at tiden flyver, at der hele tiden sker noget nyt, og at det, der var interessant eller livsomvæltende i går, kan opfattes som inderligt ligegyldigt i dag. Der er så uendeligt mange ting i de her år, som kalder på, at nogen stiller sig op og siger, at “verden er af lave!” Hvis vi skal starte i småtingsafdelingen er det eksempelvis ret irriterende, at der er er sket en sproglig forskydning, så mange tror, at det hedder, “verden er af lava!”
Uddannelse og våben
Hvis vi skal pege på noget lidt højere oppe på listen, så må det være regeringens fordummende uddannelsesudspil, hvor det bl.a. er en del af planen at forkorte flere kandidatuddannelser. De socialdemokratiske borgmestre i København, Aarhus, Aalborg og Odense har været ude at sige, at de finder tiltaget idiotisk [vores ord, red.], og statsminister Mette Frederiksen har helt forudsigeligt svaret, at hun ikke er enig, idet hun “mener, at det samlet set vil styrke det danske uddannelsessystem”.
Som vores egen Lars Trier Mogensen var inde på i en politisk analyse torsdag, så vil utilfredshed hos særligt unge studerende passe regeringen fint: “Verdensfjern bedrevidenhed skal erstattes med provinsiel snusfornuft – for det er der stemmer i.”
Hvis vi skal slutte af med et andet irritationsmoment, der kalder på et “verden er af lave!”, så må det være, at man på TV 2’s hjemmeside kan finde en nyhed, hvor en direktør for et norsk våbenfirma får lov at stå og tale varmt for, at Danmark involverer sig mere i et nordisk ammunitionssamarbejde. Hans firma, Nammo, har svært ved at producere ammunition nok til brug i Ukraine. Han vil gerne det politiske bureaukrati til livs, så der kan skrues op for kedlerne. Direktøren er i Danmark for at mødes med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Våbenindustrien laver masser af lobbyarbejde i det skjulte og gør det hele tiden. Tænk at medierne nu også stiller deres mikrofoner til rådighed for en direktør, hvis hovedærinde er at sælge våben. Hvis man vil have en moralsk opsang, er en direktør for et våbenfirma den sidste, man gider høre det fra.
Krigen i Ukraine har desværre lange udsigter, men alting har en ende. Edvard Munch blev udskrevet fra dr. Daniel Jacobsons nerveklinik efter syv måneder. Ifølge Munch-forskningen var det et vendepunkt i hans liv. Han var mere rolig og efterfølgende hjem til den lille norske kystby Kragerø. Han ville sikkert have installeret en Quooker i sit køkken, hvis den havde fandtes på den tid. /Oliver Stilling