Ludovic Marin/AFP
Emmanuel Macron har en næsten enestående evne til altid at befinde sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I denne uge har franskmændene igen været på gaden for at demonstrere mod hans pensionsreform, der bl.a. vil hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år – en plan, der efterhånden ser ud til at være ved at lykkes – og imens molotovcocktails blev kastet rundt på de parisiske boulevarder, var den franske præsident ikke at finde. Hvis man tager et kig på Élysée-palæets kalender er præsidenten da også en travl mand disse dage. Så hvor var han henne? Hvor burde han have været, og hvor skal han være?
Lad os tage et dyk ned i L’agenda du Président de la République.
Ude godt…
I solidaritet med sine landsmænd, der hjemme i Frankrig stormede sammen med politiet, var Macron faktisk også selv taget på gaden. Som optakt til den store generalstrejke den 7. marts og samme dag som Confédération Générale du Travail (CGT), en af de fem store sammenslutninger af fagforeninger i landet, offentliggjorde tallene fra de forrige demonstrationer, der var nået godt op omkring en halv million deltagere per gang, ramte en video de franske nyhedsmedier, hvor præsident Emmanuel Macron stod og dansede med en håndbajer blandt lokale kendisser på gaderne i den congolesiske hovedstad Kinshasa.
Macron har i den forrige uge været på en større, diplomatisk turné i hhv. Gabon, Angola, Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Republikken Congo for at snakke om den mindskende franske militære tilstedeværelse – og for at forsøge at udbrede hans vision om et fornyet, ligestillet partnerskab mellem kontinentet og den gamle kolonimagt.
I takt med at russisk og kinesisk tilstedeværelse i flere fransktalende, afrikanske lande er vokset, har de anti-franske fornemmelser blandt de tidligere kolonier ligeledes set et markant ryk. Særligt fiaskoen med den franske militære tilstedeværelse i Mali og Operation Barkhane, som franskmændene blev bedt om at forlade i sommeren 2022 efter en ni år lang antiterroraktion, har forringet de fransk-afrikanske forhold. Inden sin rejse udtalte Macron derfor, at formålet er at etablere et “gensidigt og ansvarligt forhold”, hvilket ræsonnerede i hans ambitioner om at have større fokus på Afrika i hans anden præsidentperiode. Fx skal de franske militære baser på kontinentet fremover være forvaltet af både Frankrig og det givne land.
Turen startede i Gabon, hvor præsidenten blev budt velkommen af sin gabonesiske kollega Ali Bongo Ondimba og deltog i et topmøde om beskyttelse af tropiske regnskove. Af den gabonesiske præsident blev Macron præsenteret med 900 indspilninger af gabonesiske sange, historier og mundtlig folklore. Det fremgår ikke, om franskmanden fik lyttet til det hele.
I Angola, en af kontinentets absolutte topproducenter af olie, hvor Frankrig er den andenstørste investor (kun overgået af de Forenede Arabiske Emirater), indgik de to lande en aftale om at styrke Angolas landbrugssektor med fokus på “klimamodstandsdygtighed og vandsikkerhed” og et løfte om at hjælpe med at forny kaffeindustrien. Derudover fik Macron rost præsident João Lourenço for sin diplomatske indsats for at stabilisere regionen, især med henblik på det konfliktramte DRC. Og så tog Macron ellers over Congo-Brazzaville, krydsede Congo-floden og endte sin turné i Kinshasa, hvor han som benævnt fik sig en øl, og hvor der, meget ligesom i hans eget Frankrig, blev demonstreret over hans tilstedeværelse – og over Frankrigs støtte til nabolandet Rwanda, som DRC anklager for at støtte rebelgruppen M23.
… men hjemme bedst
Tilbage på hjemmefronten meldte sig dog en lille sejr for Macron. Just som præsidentens fødder atter ramte fransk jord, stemte det konservativt-dominerede Sénat for at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år torsdag den 9. marts. Med 201 stemmer for og 115 imod artikel 7 af pensionsreformen, der altså specifikt omhandler alderen, gik det igennem det ene af det franske parlaments to kamre. De resterende dele af reformen forventes at blive stemt igennem senatet i løbet af denne uge, og på søndag skal det godkendte lovforslag ligge klar, så det kan blive præsenteret i parlamentets andet kammer i næste uge. Der er noget vej endnu, men det første demokratiske spadestik er taget.
Selvom Macrons blik har været sydvendt, varsler flertallet i senatet altså Macrons og premierminister Élisabeth Bornes første egentlige sejr i deres kamp for at få franskmændene til at arbejde længere. Men hvor Senatet er domineret af de konservative Les Républicains, ser situationen noget sværere ud for den dynamiske duo i Nationalforsamlingen, hvor flertallet bag reformen mangler.
Macrons ambition er, at reformen skal vedtages i løbet af marts måned. Men med en Nationalforsamling, hvor det indtil videre ikke har været muligt at drøfte den givne artikel 7 grundet en 15-dages lang diskussion om reformen – præget af stort postyr i salen – kan det godt se ud, som om præsidenten må ty til en ultra-upopulær løsning: At han næsten monarkisk udøver den såkaldte paragraf 49.3 og får gennemtrumfret sin lovgivning uden behov for parlamentarisk flertal. En beslutning, der forventes at kunne udløse en Gule Veste-situation som i 2018.
Anstrengt nabofred
Ifølge præsidentens kalender skal forandringens vinde fredag, den 10. marts, så blæse over den engelske kanal. Efter hele syv års absolut dårlig stemning efter Brexit, kommer den britiske premierminister Rishi Sunak på besøg i Élysée-palæet – og med sig har han indenrigsminister Suella Braverman.
“Vores prioritet er at genfinde hinanden og at komme tilbage i vanen af at arbejde sammen,” udtalte en talsperson fra Élysée. Selvom briterne og franskmændene historisk ikke har været de bedste venner, så havde de to regeringer ellers fået opbygget et årligt stævnemøde, der dog fik en brat afslutning efter Macron sidst så Theresa May i 2018 til en mindehøjtidelighed for første verdenskrig.
Franskmanden vil nu prøve at blive venner med briterne igen. En svær opgave, set i lyset af Rishi Sunak og Suella Bravermans igangværende tirade imod ulovlige bådflygtninge, der krydser Kanalen, med deres ’Illegal Immigration Law’. Og en generelt lidt akavet sag at tage med sig i bagagen, efter Storbritannien i årevis har beskyldt franskmændene for inkompetence i at stoppe immigranterne, inden de sejler afsted mod engelske kyster.
Som Rishi Sunak har skåret ud i pap på Twitter, indebærer den foreslåede lov, at man ikke kan få asyl, at man ikke kan blive beskyttet af lovene mod moderne slaveri, at man ikke kan gøre krav på sine menneskerettigheder – og at man ikke kan blive i landet. Der er altså tale om en lov, der snildt kunne gå hen og skabe knaster i det forsøgt forbedrede forhold mellem de to lande.
Ifølge The Independent vil Macron ikke føje Sunak, og han forventes derfor at afvise det britiske ønske om at sende de små både med asylansøgere tilbage til Frankrig. Selvom Macron efter sigende står fast på sit ønske om i stedet at lave lovlige og sikre ruter, handler dagens møde dog også om ikke at gøre Sunak forlegen, men i stedet vise samlet front over for Rusland. Om ikke andet kan de to statsledere udveksle erfaringer om at være ledere i et land præget af voldsomme strejker over ens førte politik. Og ellers er der bare tilbage at ønske hinanden bon weekend et bonne chance ! /Astrid Plum