Nyhedsanalysen
[fw torsdag]
Et brand som også sætter Tyskland på verdenskortet er varemærket Adidas. De er dog havnet i en møgsituation. De har i samarbjde med Kanye ‘Ye’ West produceret Yeezy-sko for 1,2 mia. euro. Pga. sidstnævntes lidt for positive udtalelser om Hitler, har Adidas valgt ikke at sætte skoene på markedet. Det mindede Oliver Stilling om den retssag, Fox News er havnet i. En bunke sms’er og emails har afsløret, at tv-stationens chefer godt var klar over, at dens værter fyldte seerne med løgne. Det skete i forbindelse med præsidentvalget i 2020. “Fox News’ afslørende sms’er og emails er ligesom Adidas’ mange Yeezy-sko. De tynger, de er ikke til at slippe af med,” skrev Stilling torsdag.
Og vi bliver i Tyskland. For nogle andre tyskere som muligvis også føler sig tynget, er landets efterretningstjeneste. Lars Trier Mogensen kom i sin nyhedsanalyse ind på informationskrigen, som lige nu udspiller sig blandt flere efterretningstjenester i mysteriet om, hvem der har sprængt Nordstream-gasrørene. Tyskerne har fået lidt lang næse, efter de højst sandsynligt er blevet vildsporet af russerne. Hvem der står bag eksplosionerne er stadig ikke opklaret.