Zurab Javakhadze/Reuters/Ritzau Scanpix
Hun står midt på den åbne gade og svinger med et flag. Imponerende nok væltes hendes krop næsten ikke i mødet med den voldsomme stråle, der kommer fra vandkanonen. I lang tid føles det som om hun står der alene, men egentlig går der ikke mange øjeblikke, før en mand lægger hænderne på hendes ryg for at støtte hende imod det mulige fald. Alt imens svajer hun stålsat med det blå flag med de 12 guldstjerner.
Videoen af den georgiske kvinde gik sin sejrsgang hos europæiske og anglosaksiske medier i forrige uge. Overalt til demonstrationerne i hovedstaden Tbilisi kunne man se den europæiske fane blive holdt højt iblandt de mange georgiske flag. I en anden video kan man se en ung person, ansigtet tildækket af blå bandanaer og holdende et georgisk flag, undvige vandkanonen nærmest, som var det et sjippetorv. Et billede af en mand, hvis ansigt er dækket i blod, dukkede også op blandt de mange klip fra demonstrationerne. Hans højre øje er markant hævet, på størrelse med en klementin, blåt, lukket. Flere uafhængige, georgiske medier rapporterer, at han har mistet synet efter et møde med politiet.
Modstanden mod lovforslaget, der blev fremsat af det populistiske regeringsparti Georgisk Drøm – Demokratiske Georgien, var massiv og umiddelbar. Ikke nok med at der samme dag som et udkast til lovforslaget gik igennem parlamentet, blev overrendt af vrede georgiere i hovedstaden Tbilisis gader, så var der dagen forinden også udbrudt slagsmål blandt de georgiske politikere, da de skulle diskutere lovforslaget i parlamentet.
Soft power, hard response
Lovforslaget, som i georgiske folkemunde er blevet kaldt “den russiske lov”, mimer mindre overraskende en russisk lov, der blev indført i 2012, og som er blevet brugt i praksis siden 2017. Loven afkræver, at alle medier og ngo’er skal stemples som “fremmede agenter” og kan straffes med bøder eller fængselsstraf, hvis de modtager mere end 20 pct. af deres økonomiske støtte fra udlandet. Regeringen har præsenteret det som et forsøg på at skabe transparens; oppositionen argumenterer, at det vil hæmme ytringsfriheden. Det sidstnævnte er Bruxelles og EU’s udenrigschef Josep Borrell enig i.
“Rusland har mistet sin soft power,” lyder analysen fra professor på Tbilisi Universitet og direktør for Det Georgiske Institut for Politik, Kornely Kakachia, i The Guardian: “De ved ikke længere, hvordan de skal bruge den på deres naboer. De bruger bare brutal magt.”
Tabet af den bløde magt har det gamle Sovjetunionen og Østblokken (og resten af verden) fået en decideret synlig dato på – den 24. februar 2022, datoen for Ruslands invasion af nabolandet Ukraine. Selv iblandt Moskva-venlige tidligere sovjetstater, oplever man nu i stigende grad, at den yngre generation født efter Sovjetunionens fald er udtalte i deres modstand til den russiske indflydelse i deres hjemlande.
I Georgien gik flere tusinde på gaden i de følgende dage, og efter megen frem og tilbage endte regeringen og Georgisk Drøm-partiet med at nedstemme lovforslaget i en fremskyndt votering fredag den 10. marts.
Fuld af falske fortællinger
Men selvom det georgiske folk og EU sejrede over pro-russiske kræfter, så varsler lovforslaget kun begyndelsen. Kort efter at partiet droppede “den russiske lov”, udtalte forperson for Georgisk Drøm Irakli Kobakhidze, at demonstranterne selv var “fremmede agenter”, som ville vælte regeringen. En udtalelse, der mimede hans navnebror og landets premierminister Irakli Gharibashvilis egen proklamation tidligere på ugen, om at demonstranterne var fremmede magters “tjenere”. Begge erklæringer lyder umiskendeligt som Kremls egen udlægning af situationen.
“Rusland har intet at gøre med det i hverken essens eller form. Vi blander os ikke i interne georgiske anliggender,” sagde talsperson for Kreml Dmitrij Peskov. Og så er der vel ikke mere i det. Det klinger dog en lille smule hult, efter den officielle Twitter-profil for Ruslands udenrigsministerium i Krim-halvøen fredag tweetede:
“Protester imod lov om ’fremmede agenter’, der brød ud i #Tbilisi, resulterer i krav om regeringens tilbagetræden. Vi anbefaler det georgiske folk at mindes om en lignende situation i Ukraine i 2014, og hvad det førte til!”
Udover at være en slet fordækt trussel om invasion, så afspejler beskeden fra Kreml også en indre splittelse hos georgierne. I dag, tirsdag, kunne den georgiske journalist Mariam Nikuradze melde om moddemonstrationer organiseret af højrefløjsparti og –gruppen Alt Info, der altså er på gaden for at støtte et tættere georgisk-russisk forhold. Hvis man skal tro billedmaterialet, så er aldersmedianen sat noget op fra forrige uges march, men beskeden fra dem er klar: Mødt med truslen fra øst er det bedre at være på Putins side. /Astrid Plum