Nyhedsanalysen
Seks miljøgrupper lægger sag an for at stoppe Bidens olieboringsprojekt
Seks miljøgrupper lægger sag an mod Joe Bidens olieboringsprojekt. “En ægte trussel mod dyreliv, økosystemer og samfund i det arktiske Alaska,” siger Mike Scott fra Sierra Club, som er en af de grupper, der indgiver søgsmål. Boringsprojektet, som har fået navnet Willow, blev godkendt af den amerikanske præsident for få dage siden. Miljøgrupperne beskylder indenrigsministeriet for at bryde flere love med godkendelsen.