Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix
Nammo, den norsk-finske ammunitionsproducent med det barnlige navn, har et problem. Der foregår masser af lavteknologisk krigsførelse rundt omkring, så efterspørgslen på Nammos varer er stor. Alene i Ukraine bruger den ukrainske hær 6.000 runder ammunition om dagen, og ifølge Nammo vil den gerne op på 65.000 runder, hvis det kunne lade sig give sig.
Derfor ønsker Nammo at udvide deres største fabrik ved byen Raufoss nord for Oslo. Men vi lever ikke i middelalderen; for at lave moderne ammunition skal der åbenbart bruges strøm, ufattelige mængder strøm, og det er der ikke nok af. Det skyldes, at et nyt datacenter i området, som har den sociale platform TikTok som sin største kunde, bruger det hele.
Nammos administrerende direktør Morten Brandtzæg udtaler til Financial Times, at det gør ham urolig: “Vi er bekymrede, fordi vi kan se, at vores fremtidige vækst er udfordret af opbevaringen af kattevideoer.”
Når direktør Brandtzæg taler om kattevideoer er det selvfølgelig bare for at bruge et pædagogisk billede. Det havde måske været mere hensigtsmæssigt at henvise til, at TikTok er kinesisk. Men kattevideoformuleringen er interessant, fordi den åbner døren for svimlende perspektiver.
De fleste mennesker – med undtagelse krigsfanatikere, italienske futurister (hvis der er nogen tilbage af dem), pensionsselskaber, der investerer i våbensektoren, og i det hele taget folk, der tjener til dagen og vejen i våbenbranchen – ville vel i bund og grund være lydhøre, hvis nogen kom og sagde, at vi med enkle midler kunne sætte en kæp i hjulet på alle former krigsførelse? Tænk hvis delingen af kattevideoer var alt, hvad der skulle til for at sætte verdens våbenproduktion i bero!
Selv folk, der nærer et principielt had til kattevideoer, ville formentlig lade sig mobilisere i den gode sags tjeneste. Det burde kunne gøre en forskel, hvis et par mia. af os uploadede fem-seks kattevideoer om dagen. Til sidst ville selv de mest krigeriske typer sænke deres ammunitionsløse våben, og klodens folkeslag ville blive forsøstret, og krig, som vi kender det, ville være en saga blot.
Netanyahus problem
Bevares – du har ret: Det er science fiction og ønsketænkning uden realitetssans. Og en hel del steder på kloden er løbet nok kørt; fornuft og humanisme er blevet afløst af bundløs kynisme og afstumpethed. Tag Israel, som lige nu er ekstremt tæt på at udvikle sig til et illiberalt demokrati på linje med Ungarn og Polen. I weekenden har titusindvis af israelere været på gaden Israel for at demonstrere mod premierminister Benjamin Netanyahus ultrahøjreorienterede regerings planer om at indskrænke højesterets magt.
Det er ikke nyt, at den israelske befolkning demonstrerer mod regeringen, som kom til magten efter valget i november sidste år, men intensiteten af demonstrationerne er taget til. Det gjorde de i weekenden, efter at Netanyahu fyrede landets forsvarsminister, Yoav Galant. Det eneste, Galant havde gjort, var, at anbefale, at regeringen slog koldt vand i blodet og udsatte afstemningen om lovændringerne i det israelske parlament, Knesset, med en måned. “Den voksende sociale splid har fundet vej ind i [hæren] og sikkerhedstjenesterne. Det er en klar, omgående og håndgribelige trussel mod Israels sikkerhed,” sagde Galant, der ellers er medlem af det højreorienterede Likud-parti, som Netanyahu er formand for.
Israel har ikke en rigtig forfatning, men en række basallove, som nemt kan ændres, hvis en regering ellers kan samle et flertal for en lovændring i Knesset. Netanyahus regering, som er den mest højreekstreme i Israels historie, råder over 64 mandater (hvis man tæller Yoav Galant med) mod oppositionens 56. Spørgsmålet er nu, om flertallet er ved at smuldre, hvis et par stykker flere af Likuds mere ‘moderate’ parlamentsmedlemmer vågner op til dåd.
Hvem er de værste politikere i den israelske regering? Er det de ultraortodokse populistiske nationalistiske homofober, som den 73-årige Benjamin Netanyahu har indgået en uhellig alliance med? Sammenlignet med flere af dem fra regeringspartierne Yahadut HaTora, Shas, Otzma Yehudit og Det Religiøse Zionistparti er han faktisk ikke så slem. Men han har retssager om bestikkelse og magtmisbrug hængende over hovedet, og hvis han vil være sikker på at slippe for fængselsstraf, skal højesteret stækkes.
Hans justitsminister Yariv Levin har længe næret en foragt for Israels højesteret, som han betragter som befolket af venstreorienterede propagandister. Det ville være meget nemmere at regere landet, hvis højesteretsdommerne kunne blive udpeget politisk i stedet for, som det er i dag, af bureaukrater i centraladministrationen.
Hvis det lykkes at ødelægge Israels højesteret, er Benjamin Netanyahu den værste politiker i landets historie. Han gør det udelukkende for egen vindings skyld. Den ene halvdel af landet hader ham allerede, den anden synes, at han er fantastisk. Han tænker sikkert, at han ikke har noget at tabe, og at det ville være rart at slippe for at komme i fængsel. Også selvom prisen er høj for alle andre. Israel er næsten tabt. Ikke engang kattevideoer kan gøre en forskel. /Oliver Stilling