Foto: r/midjourney
Se nøje på billedet her. Hvad er det første, der falder dig ind? At Pave Frans har fået opgraderet sin garderobe til noget mere tidssvarende og fashionabelt? At Hans Hellighed er på vej til at smide nogle onde freestyle-vers? Eller at den 86-årige argentiner selvfølgelig skal have noget varmt at tage på om vinteren? Ingen af delene virker som forkerte indskydelser. Men prøv nu at meditere lidt mere over synet. Er der ikke også noget, der virker lidt… skævt?
Først og fremmest er der vist noget galt med pavens briller. Det er, som stellet pludselig forsvinder, mens glasset til venstre flyder ud i en udefinerbar form. Der er ikke nogen symmetri, ligesom skyggens zigzaggen bekræfter, at en optiker snart må på banen.
Fortsætter vi længere ned af Pave Frans’ korpus, falder krucifikset også i øjnene. En person mere kyndig i den katolske kirkes ikonografi ville måske være i stand til at sige, om paven bærer det rette kors. Vi kan dog nøjes med at fokusere på kæden – eller manglen på samme. For er det en jakkefold, der skjuler kædens ene halvdel? Eller bliver krucifikset holdt oppe af en usynlig magt?
Når vi kommer til højre hånd på… ja, Guds højre hånd, går det tilsyneladende helt galt. Hånden er måske knyttet, men ligner også en lidt besynderlig kødklump. Samtidig er det svært at se, hvad paven overhovedet bærer på. Er det en flaske i en plasticpose? Hvorfor ser låget skævt ud? Og plejer paven egentlig selv at medbringe vievand?
Måske vidste du det allerede, måske har du gennemskuet det undervejs (eller blot set, at der stod “midjourney” under billedekrediteringen): Pave Frans har slet ikke indgået et uventet dynejakke-partnerskab med Balenciaga, han har blot været offer for et lille stykke AI-magi. Billedet er helt og aldeles uægte, skabt med AI-tjenesten Midjourney (som vi selv ynder at bruge på Føljeton). Ikke desto mindre gik det henover weekenden viralt på de sociale medier, hvor påfaldende mange blev snydt – inklusive mindst ét anonymt medlem af Føljetons redaktion samt modellen Chrissy Teigen.
Hvad er det ved AI-pavebilledet, der gør det særligt overbevisende? Et muligt bud kunne være, at Pave Frans allerede virker som en larger-than-life-karakter – og at den katolske kirke har en hang til så tilpas outrerede kostumer, at dynejakken ikke virker som noget, paven aldrig ville have på. Det er nu heller ikke, fordi noget videre afgørende er på spil, der ville give folk en særlig grund til at se kritisk på billedet. Nej, hvis man tænker på alle de potentielle ting, man ville kunne sprede misinformation om, virker det temmelig harmløst at give paven en smart jakke på.
Ingen af delene rører dog ved den mest afgørende faktor: At kunstigt intelligente billedegeneratorer nu er blevet så raffinerede, at de kan spytte foruroligende livagtige billeder ud af alt mellem himmel og jord, endda på rekordtid – og at de samtidig er blevet så tilgængelige, at næsten alle vil kunne gøre det. Eksempelvis skulle vi bruge mindre end ét minut på Midjourney, førend vi havde fået produceret et billede lig det ovenstående.
Blind tro har altid været en farlig ting at have med sig på internettet. I løbet af det seneste år – ja, de seneste par måneder – er det dog, som om AI’ens ufattelige potentiale for alvor er begyndt at materialisere sig.
Såkaldte deep fake-videoer af diverse nyhedsoplæsere, politikere og præsidenter er blevet mere udbredte – bl.a. fordi det ikke kræver meget mere end at par tryk i en app for at lave dem (hvilket også har affødt begrebet “cheapfakes”). Vores håb og forventninger til fremtiden kan nu lynhurtigt blive til AI-virkelighed i nutiden, som da stifter af mediet Bellingcat Eliot Higgins for nyligt gjorde sig bemærket med en række AI-billeder af Donald Trump, der bliver anholdt. Derudover er det ikke for ingenting, at Sam Altman, adm. direktør for OpenAI, selv er bekymret for, at chatbots fremover vil kunne sprede desinformation i stor skala.
Reglerne for sikker færden på internettet er stadig de samme, som de altid har været: At man husker det kritiske blik, nu hvor alt kan manipuleres. Om noget viser pavebilledet dog også, at nærgående analyser bliver stadig vigtigere. Som etikforsker Mhairi Aitken fra The Alan Turing Institute udtrykker det, risikerer spredningen af AI-billeder i værste fald at undergrave folks tro på fotografier generelt – hvilket igen kan have konsekvenser for vores tillid til… ja, alting. Man må vist bare bede til, at fremtidig desinformation vil være lige så harmløs, som paven i en dynejakke. /David Dragsted