Joseph Eid / AFP
Mandag vågnede Libanon op i to forskellige tidszoner. Temmelig usædvanligt i et lille land, hvor urene normalt tikker i takt. Regeringen havde nemlig besluttet sig for, at viseren først skulle stilles frem i slutningen af april. Landets største kristne kirke annoncerede imidlertid, at de ikke ville efterleve beslutningen, mens andre kristne organisationer, partier og skoler fulgte deres eksempel.
“Jeg havde en aftale kl. otte om morgenen og et kursus kl. ni om morgenen, som nu foregår på samme tid,” sagde en borger i hovedstaden Beirut til The Guardian.
Der blev ikke givet en officiel begrundelse for beslutningen, men en lækket video viser, at forpersonen for parlamentet, Nabih Berri, bad den midlertidige premierminister, Najib Mikati, om at udskyde skiftet til sommertid for at give landets muslimer mulighed for at bryde deres faste en time tidligere. To tidszoner lyder måske ikke af meget i et land med mindst syv valutakurser, men pludselig var skellet ikke bare mellem vinter- og sommertid, men mellem muslimsk og kristen tid.
Videoen afslører, at Mikati i første omgang var skeptisk over for Berri, da hans forslag kunne skabe problemer for flyselskabernes flyvetider. Mandag morgen måtte libaneserne alligevel navigere mellem to forskellige ure for at nå frem til tiden.
“Vi har reelle problemer i det her land. Dette er en slags distraktion. De forsøger at aflede opmærksomheden fra de egentlige sociale og økonomiske problemer,” siger Paula Yacoubian, et uafhængigt medlem af Libanons parlament til Al Jazeera. De egentlige problemer belyste Den Internationale Valutafond (IMF) da også på sit besøg til Beirut i sidste uge, da de konkludererede, at landet befinder sig i en “meget farlig situation” med en tiltagende finanskrise, der uden de nødvendige reformer vil blive “uendelig”.
Dårlig timing
Mens beslutningen fra den libanesiske regering har skabt både konflikt og forvirring, er selve idéen om at afskaffe tidsspringet er ikke særlig kontroversiel.
EU-Kommissionen foreslog at afskaffe de halvårige tidsskift tilbage i 2018, efter en meningsmåling viste, at 84 pct. EU-borgere støttede det. Desuden hænger skiftet til sommertid sammen med en lang række kort- og langsigtede sundhedsproblemer i form af både hjerteanfald og depression. Europa-Parlamentet godkendte forslaget året efter. Men i modsætning til i Libanon er det tilsyneladende ikke en beslutning, som EU kan implementere fra den ene dag til den anden.
Ifølge Jakop Dalunde, svensk europaparlamentariker og skyggerapportør på forslaget om at afskaffe sæsonbestemte tidsændringer, er en pandemi og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i mellemtiden kommet i vejen for forslaget. “Det politiske system kan ikke håndtere alle ting på en gang […] Og lige nu skal det europæiske system håndtere en masse,” forklarede Jakop Dalunde, da han i sidste uge blev spurgt ind til forsinkelsen.
Presset på det europæiske system ser ikke ud til at lette lige foreløbigt. I weekenden meddelte Putin derimod, at han har planer om at installere atomvåben i nabolandet til både Rusland og Ukraine, Belarus. En udmelding, som Nato kalder “farlig og uansvarlig”. Og som ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har fået EU til at klargøre en ny runde sanktioner.
Der gik ikke lang tid, før Libanons midlertidige premierminister annoncerede, at samtlige ure i landet alligevel bliver stillet frem onsdag aften. Om landet får rettet op på sin egen “farlige situation”, og om Putin kommer på andre tanker? Det vil kun tiden vise. /Emilie Ewald