Alessandro Rampazzo/AFP/Ritzau Scanpix
Søndag er store skiftedag i Europa. Over syv lande går til valg, der kommer til at afgøre, om der er momentum for højrefløjen – og om de lande, der forsøger at blive en større og mere integreret del af EU, vil bakke ud og vende om. Her er et lynoverblik over valgenes superweekend.
Finland. Det er ikke kun Tyrkiets godkendelse af Nato-ansøgningen, finnerne har at gå på weekend med. Der er nervøse trækninger i regeringen før søndagens valg, hvor den siddende socialdemokratiske statsminister Sanna Marin står til at kunne blive afløst af højrefløjen. Marin står ellers sikkert i meningsmålingerne, hvor hverken festvideoer eller Erdoğans slingrende Nato-krav har rykket på vælgernes opfattelse af, at hun har styret Finland med hård og sikker hånd: De kalder hende kompetent, direkte og forfriskende. Hvis magten udskiftes på søndag, er det altså ikke et fravalg af Marin, men af de finske socialdemokrater. I baggrunden lurer centrumhøjrepartiet Kok, der har været klare i mælet om opbakningen til Nato og derfor har fået en naturlig medvind. Petteri Orbi, partiets kandidat til statsministerposten, kan samtidig vinde terræn hos dem, der vil straffe regeringen for et stadigt højere offentlige underskud. Det tredje og mindre sandsynlige bud er den højreorienterede Riikka Purra, der taget grønne smoothies som gidsel i miljøkampen.
Andorra. Der bor ikke mange mennesker i Andorra. Med kun godt 80.000 indbyggere er det svært at lave egentlige meningsmålinger og dermed at forudsige, hvad der kommer til at ske, når landet skal til stemmeurnerne søndag. Hvor det primært er Credit Suisse i Schweiz, der har trukket overskrifterne i den nuværende bankkrise, er Andorras problemer mere oversete på den europæiske scene. Landets banksektor tegner for over 20 pct. af landets BNP og har de seneste måneder kastet den ene skandale fra sig efter den anden. Det forventes at kunne mærkes på søndag, hvor premierminister Xavier Espot er på genvalg. Hans position er langt fra sikker: Han beskyldes for at misbruge sin position til at holde hånden over Andorras familiebankdynastier, der kan besværliggøre de nuværende forhandlinger med EU. Ifølge antikorruptionseksperter svarer det til at lukke en trojansk hest ind i unionen.
Bulgarien. For femte gang på under to år er der udskrevet valg i Bulgarien. Hvor det ikke hidtil har været muligt at etablere en stabil koalition, er der desværre heller ikke meget, der tyder på, at det bliver tilfældet denne gang. Det betyder, at den siddende præsident, Rumen Radev, højst sandsynligt stadig vil være at finde på sit præsidentkontor mandag morgen. Som Politico skriver i sin optakt til valget, spiller den bulgarske præsident – uanset navn – normalt ikke mere end en formel rolle. Men det har langtrukne uenigheder og krigen vendt op og ned på. Og Radev, der indtil for få år siden var et relativt ukendt navn i bulgarsk politik, vil formentlig heller ikke ændre sin tilgang til Vladimir Putin og Rusland lige foreløbig. “Sofia er ikke Moskva,” har råbene lydt i gaderne i demonstrationerne over hans ret så ruslandvenlige politik.
Montenegro – og de andre. Også Montenegro har det sidste år befundet sig i et dødvande, hvor to regeringer er kollapset. Inden valget til parlamentet d. 11. juni, skal man nu til anden runde af præsidentvalget, hvor venstrefløjen risikerer at miste magten for første gang siden 1990. Den siddende Milo Đukanović, hvis parti har tætte bånd til Serbien, vandt første runde, mens proeuropæiske Jakov Milatović endnu er en reel udfordrer til posten. I Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron nu også har tilføjet en vandkrig til befolkningens vrede, tager man samtidig hul på de første lokalvalg. I San Marino, der skifter statsleder hvert halve år, udnævnes også et nyt navn i weekenden. I Schweiz, der også har skruet op for bejleriet til EU, er der valg i de tre regioner Genève, Lucerne og Ticino. Og sidst, men ikke mindst symptomatisk for højrefløjens prøvelser over hele Europa, skal den italienske premierminister Giorgia Meloni stå en lignende lakmusprøve, når weekendens valg i den nordøstlige region Friuli Venezia-Giulia fortsætter ind i mandagen.
Over de næste måneder rejser vores europæiske Doppelgänger Feuilleton ud i Europa for at undersøge, hvorfor et EU-medlemskab ikke bare er et spørgsmål om benhård jura og økonomiske krav, men også om delte værdier og kulturelle koder. Vi skal til Georgien, Serbien, Tyrkiet, Nordmakedonien, Island og Schweiz.
Kender du en lokal i et af de lande, som vi bare skal tale med? En god bog, vi er nødt til at læse? Eller et sted, som er essentielt at besøge på vores rejse? Send os dit bedste tip til kanten af EU her.