Begrænset venskab

Når Emmanuel Macron i denne uge tager turen til Kina, er det ikke nødvendigvis med målet om at komme imellem de to BFF’s Vladimir Putin og Xi Jinping. Snarere vil han ifølge officielle meldinger “prøve at involvere Kina så meget som muligt for at lægge pres på Rusland”.

Kina har selv hævdet, at de er “neutrale” i krigen i Ukraine. Det kan vist diskuteres, når landet samtidig importerer russisk olie til discountpris og sælger militært udstyr til Rusland. Desuden var Rusland det første land, som Xi besøgte, efter han tog hul på sin tredje præsidentperiode. Det er et besøg, der skulle styrke venskabet mellem de to parter.

Venskabet mellem Kina og Ruslands ledere har aldrig været nogen hemmelighed: Lige inden invasionen af Ukraine erklærede de det for “grænseløst”. Men hvad gør man, når ens bedste ven viser sig at være en krigsforbryder? Selvom Xi har opfordret til våbenhvile, virkede stemningen ikke ligefrem anspændt i Kremls balsal, hvor Putin rullede den røde løber ud for Xi.

Det er tvivlsomt, om Macron kan gøre en reel forskel for krigen i Ukraine. Hans forsøg på at agere selvudnævnt “medierende magt” i timelange telefonsamtaler med Putin sidste forår havde ikke ligefrem overbevisende effekt.

Samtidig har uighurer bosat i Frankrig opfordret den franske præsident til at fokusere sin tid på tomandshånd med den kinesiske præsident på at italesætte det kinesiske kommunistpartis menneskerettighedskrænkelser mod uighurerne i Xinjiang. De har ifølge den franske Assemblée Nationale karakter af et folkemord.

Med mange interesser på slæb

På sin tur til Kina får Macron selskab af Ursula von der Leyen, hvilket ikke nødvendigvis lover godt for den franske præsidents charmeoffensiv. EU-Kommissionens formand er nemlig ikke taget af sted for at få nye venner.

I en tale sidste torsdag – hendes første dedikeret i sin helhed til EU’s forhold med Beijing – gjorde hun sin holdning til Kina og Kinas grænseløse venskab med Rusland overraskende klar.

Situationen i Taiwan, menneskerettighedskrænkelserne mod uighurerne og Kinas handelsboykot af EU-medlemslandet Litauen er ifølge von der Leyen “eskalerende handlinger”, der “vidner om et Kina, der bliver mere repressiv derhjemme og mere assertiv i udlandet”.

Det er udtalelser, der fik Kinas ambassadør i EU, Fu Cong, til at erklære sig “en lille smule skuffet” på pænt diplomatsprog.

På trods af den skarpe kritik er de diplomatiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Kina dog umulige at komme udenom. Selvom von der Leyen skubbede den i forvejen iskolde investeringsaftale CAI mellem EU og Kina dybere ned i graven, er Kina fortsat EU’s tredjestørste eksport- og førende importpartner. “Vi skal fokusere på at fjerne risici i vores forhold til Kina. Ikke fokusere på at afkoble fra Kina,” sagde hun.

I 2019 beskrev EU på samme tid Kina som en “partner”, “økonomisk konkurrent” og “systemisk rival”. Xi Jinping er fortsat hverken en ven eller en fjende. Med EU’s balanceakt kommer Macron og von der Leyen højst hjem med en frenemy. /Emilie Ewald