Stormen Helga med vindstød af orkanstyrke ved Hirtshals fredag morgen d. 4 december 2015. Her et forblæst Hirtshals flag ved havnen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)
I maj var jeg i Hirtshals sammen med Lars Henriksen, der er formand for Copenhagen Pride. Vi var der i forbindelse med en større artikelserie, som jeg har skrevet, der bærer titlen ‘Bøsser i Hirtshals’. Vi ville undersøge muligheden for at lade Copenhagen Pride starte som en Tour de France-agtig prolog i den forblæste, lille nordjyske fiskeriby.
Det viste sig, at det faktisk ikke ville være noget problem. De lokale, som vi talte med, tog godt imod ideen. Det var faktisk kun politikerne i Hjørring Byråd, der syntes, at ideen var dårlig. Enten fordi de ikke mente, at hirtshalsboerne ville bryde sig om det, eller også fordi de selv syntes, at folk måtte holde deres seksualitet for sig selv.
Lars Henriksen og jeg gik hen på et værtshus, Jye’s Bagbutik, som jeg havde aflagt en visit under en tidligere reportagetur til byen. Her tog man godt imod os. Vi blev placeret ved et bord med dug, og man gav os en øl hver.
Tilfældet ville, at der var en 50 års fødselsdag i festlokalerne lige ved siden af. Fødselaren gik under navnet Bornholmer, fordi det var, hvad han var: En bornholmer, som var flyttet til Hirtshals for at passe sit job som maskinchef på en af norgesfærgerne. Bornholmers familie var til stede. Hans mor og far var kommet helt fra Bornholm. Det samme var hans søn, Søren. Alle Bornholmers venner var der også.
Eftersom jeg havde omtalt Bornholmer i min første reportage fra Hirtshals – og endda nævnt, at han nogle måneder senere fyldte 50 – blev Lars Henriksen og jeg inviteret ind til festen. Klokken var vel fire om eftermiddagen, og der var en god stemning. Man havde røget og drukket øl og vin og spiritus siden klokken 11 om formiddagen, og der var – så vidt jeg forstod – kun blevet serveret flæskesvær til. Bornholmer præsenterede os fra scenen, hvor et band blandt andet spillede Kim Larsen. Det var omkring det tidspunkt, hvor folk selv skulle til at betale for deres drikkevarer. Indtil da havde Bornholmer givet det hele af egen lomme. Det forklarede han gæsterne i mikrofonen. Men efter at have stået og iagttaget dem lidt tilføjede han: ”Åh, I er sgu så grimme alle sammen, så jeg giver en omgang mere!”. Den besked vakte stor glæde i lokalet.
Vores besøg og vores idé om en pride-parade i Hirtshals havde tiltrukket de lokale mediers opmærksomhed, og vi var så heldige, at en ung journalist, Satie Espersen, fra P4 Nordjylland fulgte efter os. Hun havde en optager med, så hun kunne optage god radiolyd. Straks vi kom ind i festlokalet, hvor der blev råbt og støjet, gik hun hen til et af bordene og spurgte den nærmeste person, om der overhovedet var nogen homoseksuelle i Hirtshals. Vi havde mødt folk, der ikke mente, det kunne være tilfældet – til trods for al statistik. Og jo da, en gæst pegede gennem lokalet: ”Ham derovre, han hedder Bøsse-Poul, du kan bare tage fat i ham.”
Det gjorde Satie, og Poul, der var en høj mand midt i 50’erne, vedstod sig straks, at han var homoseksuel, og han ville også gerne være med til en radiooptagelse. Satie fik ham med udenfor, og her lavede hun et interview med Poul på 12 minutter og 56 sekunder, som blev helt fantastisk.
Poul har boet i Hirtshals hele sit liv, og faktisk bor han i det hus, som han blev født i. I interviewet spørger Satie ham, hvordan det er at være bøsse i sådan et lille samfund. Det er ikke nødvendigvis særlig morsomt, fornemmer man på optagelsen. For eksempel:
Satie: Altså, har du mandekærester, du går rundt med i byen?
Poul: Nej. Nej, nej. Uh, det var da det allerværste, hvis man havde gjort det, havde jeg nær sagt. Så var det endnu værre. Nej, det ved jeg sgu ikke rigtig, hvordan man kan sige, at det bare dukker op.
Mens de står og taler, dukker Bornholmers søn op. Søren er en flot fyr i begyndelsen af 20’erne, han har jakkesæt på, og han taler syngende bornholmsk som sin far. Satie spørger, om han var klar over, at Poul er homoseksuel.
Søren: Næ.
Poul: La’ nu vær’ Søren!
Søren: Jeg kan godt lide homoseksuelle, fordi at så er der mere fisse til mig.
Poul: Ha! Åh ja. Det er ligesom hans far. Det er ligesom hans far.
Samtalen udvikler sig virkelig fint og kommer til at handle om, hvordan fanden det egentlig er at bo i en lille by, hvor alle ved alt om alle. Hvis du har de omtalte 12 minutter og 56 sekunder, så brug dem fornuftigt.
Om ikke andet så i anledning af Copenhagen Pride. Optagelsen er ikke blevet klippet til, så det hele er superautentisk. Du finder den i dette link eller herunder: