Sanjay Kumar/AFP/Ritzau Scanpix
Religiøse ledere har en kedelig tendens til at skuffe. Der findes storsvindlende, amerikanske tv-prædikanter, der sætter penge over alt andet, fundamentalistiske muftier, der udsteder kvindehadende fatwaer, og hindunationalister, der opfordrer til folkedrab. For slet ikke at tale om den katolske kirkes tæt på endeløse række af pædofile præster. Hvis man tror, at påstået hellighed automatisk forvandler folk til forbilleder, kan man godt pakke forventningerne væk. Det gælder åbenbart også for Dalai Lama.
For nej, den er god nok: Selveste hr. Lama, hele verdens religiøse hyggeonkel, er minsandten havnet i en shitstorm. Bedst som man troede, at Dalai Lama var travlt optaget med at uddele Gajolæske-citater med den ene hånd, mens han giver Kina fingeren med den anden, er han nemlig blevet fanget på video i en uheldig situation. Ved et arrangement i den indiske by Dharamshala, hvor Dalai Lama lever i eksil, spørger en lille dreng, om han må få en krammer af Hans Hellighed. Det eneste Dalai Lama skal gøre er at give en hurtig krammer og herfra smashe PR-sejren hjem. Men sådan går det ikke.
Efter den indledende krammer, drister Dalai Lama sig til at kysse drengen på munden. Og da først dén ubehagelige seance er overstået, stikker den religiøse leder sin tunge ud og beder drengen om at sutte på den. Imens kan man i baggrunden høre nogle folk grine af optrinnet.
Uanset hvordan man vender og drejer scenen – og selv når man tager højde for, at det i traditionel tibetansk kultur skulle være et tegn på respekt, når man fremviser sin tunge – er det svært ikke at se den som beskæmmende. Det hjælper heller ikke, at det i en forkølet undskyldning fra Dalai Lamas officielle Twitter-profil lyder, at “Hans Hellighed ofte driller folk, han møder på en uskyldig og legende måde”. For når Dalai Lama fremover deler ud af sine visdomsord, vil han nu også være den granvoksne mand, der ville have sin tunge suttet af en lille dreng. Det er vist sådan, man smadrer sin religiøse autoritet.
Hemmelighedsstemplet
Selv de mest ophøjede typer kan altså tabe sutten. Ikke at det burde komme som den store overraskelse. For som Friedrich Nietzsches profet Zarathustra på et tidspunkt siger, at han har fået at vide af djævelen: “Også Gud har sit helvede: det er hans kærlighed til menneskene.” Hvis der findes en højere magt, forstår vi i hvert fald godt, hvis den efterhånden føler sig godt fejlrepræsenteret her på jorden.
Heldigvis er der dog også dem, der aldrig kan skuffe, eftersom forventningerne allerede er i bund. Det gælder eksempelvis det amerikanske efterretningsvæsen. I det omfattende læk af 100 hemmelighedsstemplede rapporter, der fortsat skaber overskrifter i internationale medier, fremgår det bl.a., at USA har haft næsen (snarere end tungen) for langt fremme i både Sydkorea og Israel, og altså nok engang har spioneret på egne allierede. Samtidig frygtes læk af fra krigen i Ukraine ikke kun at skade amerikanernes egen sikkerhed, men også ukrainernes – alt imens Rusland kan have fået en værdifuld indsigt i det amerikanske efterretningsvæsen. Det hele skriger til himlen. Og hvis der bliver skreget tilbage, skal vi gerne have nogle mere pålidelige typer til at udlægge det. /David Dragsted