Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Italiens højrenationale regering håber på vind i sejlene, når et skib ladet med italienske ingredienser og traditionelle opskrifter på alt fra cacio e pepe til gelato forlader havnen i begyndelsen af juli. Flådefartøjet, der blev bygget i 1930, skal ifølge landets forsvarsminister Guido Crosetto “bringe vores lands fortræffelighed ud til hele verden”.
“De væbnede styrker er i felten for at beskytte den italienske kulturelle og økonomiske arv,” sagde ministeren, da den kommende sejlads blev annonceret på Italiens største vinmesse i Verona. De store ord lod ikke til at skyldes vinens berusende effekt. De er blot udtryk for den italienske regerings nye kulturelle offensiv.
Et par dage før vinmessen godkendte regeringen en lov, der forbyder laboratorieproduceret kød på trods af dets klima- og miljømæssige fordele. “Laboratorieprodukter garanterer ikke, efter vores mening, kvalitet, velvære og beskyttelse af vores kultur, vores traditioner,” forklarede landbrugsminister Francesco Lollobrigida. Inden da nominerede regeringen det italienske køkken, der udgør 25 pct. af landets BNP, som kandidat til UNESCO’s Verdensarvsliste, mens en task force, der kan overvåge kvaliteten, opskrifterne og ingredienserne i italienske restauranter verden over, er kommet på tale.
Mon premierminister Giorgia Meloni, der står i spidsen for det postfascistiske parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) forestiller sig, at hendes regerings alarmerende begrænsning af LGBTQIA+-rettigheder og anti-migrationslovgivning bliver mere appetitlig, hvis de serveres med en skål pasta?
Eller følger hun blot den samme drejebog som Matteo Salvini? Forpersonen for det højrepopulistiske koalitionsparti Lega er notorisk blevet fotograferet med alt fra spaghetti, pizza, cannoli, gelato og nutella på toast. Og et par cheeseburgere fra McDonalds, men det snakker han vist ikke lige så højt om.
Under valgkampen i 2022 lagde Meloni en video på TikTok, hvor en ældre italiensk dame lærte hende at folde hjemmelavede tortellini. Ifølge den italienske historiker Antonio Grandi har begge højreorienterede politikere forstået magten ved at bruge mad til at fremme en national identitet. Noget som Grandi beskriver med begrebet “gastronationalisme”.
“Det handler altsammen om identitet,” fortalte Grandi, der i år vil agere dommer til verdensmesterskaberne i tiramisu i Treviso, men til dagligt er forsker ved universitetet i Parma, for nylig til Financial Times. “Når et samfund får frataget sin identitetsfølelse, på grund af et historisk chok eller brud med sin fortid, opfinder det traditioner, der kan fungere som grundlæggende myter,” tilføjer han. Og det er ifølge hans bog Denominazione di origine inventata præcis det, der skete med italiensk mad efter Anden Verdenskrig.
Det er dog ikke kun mad, som den højreorienterede regering værner om. Det italienske sprog skal også have særbehandling. En af premierministerens partifæller står bag et lovforslag, der vil straffe brugen af engelske ord i officiel kommunikation med bøder på op mod 100.000 euro. Derudover skal det italienske sprog bruges og udtales korrekt i italienske skoler, medier og reklamer. Med andre ord hedder det “bru-sketta”, ikke “bru-shetta”.
Uanset udtale må Meloni og hendes nyfascistiske brødre have fået deres bruschetta galt i halsen, da Grandi i samme interview fremførte, at opskriften på spaghetti carbonara er amerikansk, mens den mest traditionelle udgave af parmesanost findes i den amerikanske delstat Wisconsin. Der går vist også rygter om, at pasta har asiatiske rødder. I så fald er der med pastaens jordomrejse jo nærmere lagt op til en hjemtur. /Emilie Ewald