Nyhedsanalysen
Rekordmange fik nyt arbejde sidste år
Rekordmange fik nyt arbejde sidste år. Ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fik folk på det danske arbejdsmarked i 2022 et nyt job over 968.000 gange. Det er det højeste antal, siden man begyndte at føre statistikken tilbage i 2009. Andelen af såkaldt unikke personer, der fik et nyt arbejde, var på 819.000 – hvilket også er rekord.