Overladt til fængslet

Der er ikke rigtig nogen god oversættelse for Damn if you do, and damned if you don’t. Længe har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg krævet at løslade den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj. Foreløbigt er der ikke sket meget, og Navalnyjs helbred er kun blevet værre.

Navalnyj er nu i en “kritisk situation”, sagde den politiske aktivist og hans allierede Ruslan Shavaddinov fredag til The Guardian. Navalnyj har efter sigende akut mavepine og er altså muligvis endnu engang blevet forgiftet, siden han sidst blev det i 2020 – og en ambulance skulle være tilkaldt Melekhovo ikke langt fra Moskva, hvor han er lukket inde i en celle uden mad, og hvor der knapt nok skulle være lys nok til at læse og skrive.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty bruger de russiske myndigheder “grusomme” metoder til at gøre opholdet så “utåleligt, ydmygende og dehumaniserende” som muligt. Og samme skæbne står den 41-årige oppositionsfigur Vladimir Kara-Murza nu også til, da det mandag blev afgjort, at han skal 25 år i fængsel efter en særlig krigsbestemmelse for at sprede “misinformation” om den russiske hær og ”forråde” regeringen.

Kara-Murza, der både har russisk og britisk pas, og er blevet udelukket fra at stille op russiske valg grundet hans dobbelte statsborgerskab, sammenligner sin fængsling med Stalins skueprocesser: “For mig som historiker giver dette anledning til eftertanke,” sagde han i retten ifølge udskriften af talen, som hans kone og forsvarer har delt offentligt. Kara-Murza mener ligesom Navalnyj at være blevet forgiftet med novichok og beskylder Putin for at stå bag angrebet, hvorfor han i februar tog sagen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Jurister, journalister og aktivister har opfordret til, at anklagerne mod både Navalnyj og Kara-Murza skulle droppes, fordi de er politisk motiverede. Senest har bl.a. Island, der har formandskabet for Europarådet, og organisationens generalsekretær Marija Pejčinović Burić sagt, at de er “alvorligt bekymrede” over forholdene.

Men siden Rusland sidste år blev smidt ud af Europarådet som følge af krigen – og Putin dermed ikke længere er forpligtet til at leve op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – har det været lidt af en hårdknude for juristerne, hvordan man skulle håndtere sager som Navalnyj og Kara-Murzas. Navalnyjs har i flere år været en af de mest fremtrædende sager mod Rusland, og dem er der i øvrigt mange af. Bare sidste år var der over 17.500 anklager for menneskerettighedsovertrædelser begået af den russiske regering.

Det har både været et politisk, men også menneskeretligt betændt spørgsmål: Var det bedre at have Rusland med i Europarådet for at beskytte de millioner, der lever under Putins regime? Og hvad gør man nu, hvor Rusland ikke længere kan drages til ansvar‚ nægter man at give de forudrettede retfærdighed?

Menneskerettighedsdomstolen selv har forsøgt at løse tvisten ved kun at håndtere sager, der er indgivet inden den 16. september 2022 – seks måneder efter Rusland blev smidt ud. Men de russiske myndigheder har flere gange gjort klart, at de ikke har tænkt sig at samarbejde, hvilket ellers normalt er helt afgørende for at finde løsninger: De vil kun forpligte sig til at efterleve domme, der er trådt i kraft før udelukkelsen, ligesom de kun vil tilbagebetale eventuelle bøder – hvis det overhovedet kommer til at ske.

Ifølge juristen Julia Emtseva, betyder det, at man risikerer at blive nødt til at lave domme uden overhovedet at høre den ene part – og det kan Europarådet komme til at modtage en del kritik for. Foreløbigt vil man fortsætte med at give staten mulighed for at svare på anklager, men det har Rusland tilsyneladende heller ikke tænkt sig. Navalny og Kara-Murza er overladt til fængslet længe endnu. /Emma Louise Stenholm