Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ifølge den sygemeldte forsvars- og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har Danmark i for lang tid været for fodslæbende på klimapolitikken. For et par måneder siden luftede klimaminister Lars Aagaard (M), at der var store klimatiltag på vej, men at han ikke kunne gå i detaljer. Og i dag onsdag lyder det så fra statsminister Mette Frederiksen (S), at “Danmark skal gå forrest”, fordi FN’s klimarapport er “alarmerende læsning”.
Tiltagene bliver senere på dagen præsenteret i statsministerens embedsbolig på Marienborg. Sløret er allerede delvist blevet løftet af Aaagard i Berlingske: Danmark skal lave en massiv udbygning af havvind – der på fagsprog kaldes overplantning – ved at sætte flere havmøller op per kvadratmeter havareal.
Samtidig vil man “indføre en ny og ambitiøs flyafgift og hurtigst muligt følge op på anbefalinger fra ekspertgruppen for en grøn skattereform om en klimaafgift på landbruget”. Og ikke mindst har regeringen lanceret udbudsrunde med 1,25 mia. kr. i puljen til nye tiltag for grøn brint, mens regeringen “afsøger” en model for statsligt medejerskab af havvindmøller, som det lyder i et notat, Politiken har fået fat i.
Nok fik regeringen meget kritik for ikke at lade klimaet fylde meget i finanslovsudspillet, hvis endelige form forventes præsenteret i de kommende dage. Men skal man tro regeringen, er man kommet efter det, og der er virkelig fart på den grønne omstilling. “Det er et stort skridt på vejen mod vores klimamål og målet om uafhængighed af russisk gas,” siger Aagaard, der først kunne mærke det inde i hjertet, at vi kommer i mål. Nu giver det ham gåsehud, formulerer han det til TV 2.
Regeringen var ellers for sent på den, konkluderede Klimarådet tidligere på året. Men som klimaministeren i sidste måned skrev i sin kritik af kritikken mod ham og regeringen, har man i det mindste “på overordnet plan skitseret en vej for at opfylde 2030-målet. Hvor der tidligere har været væsentlige huller i den plan, der skal få os i mål, anviser det nye regeringsgrundlag sammen med de seneste års politiske aftaler, hvordan samtlige reduktioner skal findes.” Og han fortsætter: “Den grønne omstilling er kompliceret. Det tager tid — også for lang tid til mit temperament.”
Planen er skitseret, og der er kun en vej frem; at sige nej til gas og ja til grønt. Også hos Dansk Industri klapper man i hænderne. Der er snart ikke flere huller tilbage, og det er måske endelig på tide at forsegle de mange oliebrønde og -boringer i Nordsøen.
Men lige det vil Aagaard ikke være med til. Selvom hans forgænger Dan Jørgensen (S) i 2020 indgik en aftale om at stoppe al udvinding af olie og gas og aflyse alle otte fremtidige udbudsrunder – og året efter satte sig i spidsen for alliancen Boga med samme formål – kan man hos DR læse, at Aagaard har sat kurs mod nye eventyr i Nordsøen. Konkret har han sagt ja til en ansøgning om olieboringer fra den norske oliegigant BlueNord, “fordi Europa bruger gas. Tyskland, Holland, Belgien, Polen og andre lande kommer til at bruge meget gas i årene fremover”.
Det går ikke som sådan imod den såkaldte Nordsøaftale, fordi den tillader ansøgninger til efterforskning i områder, hvor der allerede er udvundet olie og gas. Aagaard havde dog mulighed for at søge opbakning i forligskredsen, der nu opfordrer ham til at droppe idéen – men de har tilsyneladende slet ikke fået spørgsmålet. Og hvis regeringens mål er at redde klimaet, er gassen den samme, uanset om den kommer fra Danmark eller et andet land.
Netop det bemærker DR da også over for klimaministeren, der imidlertid afviser kritikken: “Jo, jo, men prøv nu at hør: Klimamålene har ikke noget at gøre med, hvor meget gas vi udvinder … Det afgørende for Danmarks CO2-målsætning er, hvor meget gas vi forbruger og brænder af i Danmark.”
Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning, “taler det for sig selv”, at argumentationen ikke giver mening. Samtidig har den borgerlige opposition i dag startet en alliance, der hos regeringen bliver kaldt en snakkeklub. Måske skulle man sige det samme til Aagaard: Han kunne bare have sagt nej. /Emma Louise Stenholm