Disney
Det er svært at finde et mere sjælløst projekt end Disneys live action-udgaver af filmstudiets gamle tegnefilmsklassikere. Udover at de gamle tegnefilm visse steder kolporterer nogle problematiske køns- og racestereotyper, indprenter orientalisme og imperialisme i børnehøjde, har det lidt svært med samtykke, viser slet skjult ableisme samt tykfobi og derudover har nogle helt urimelige forventninger til, hvordan sexede dyr ser ud, så fejler de jo ikke noget. Alligevel insisterer Disney på at genskabe alt fra Aladdin til Junglebogen og Løvernes Konge som “ægte” film med skuespillere i kød og blod – eller, som det så eksempelvis er tilfældet i Løvernes Konge, en usandsynlig mængde computergenererede billeder (også kendt som CGI).
De mange remakes repræsenterer alt det, der er galt med Hollywoods nuværende idéforladthed. Hvorfor dog fortælle nye historier, når man i stedet kan skovle penge ind på at give folk det, de allerede kender, skud for skud – bare i en mindre magisk og farverig indpakning? Seneste offer for Disneys dødskys er Den Lille Havfrue, der snart kommer i en mere end to timer lang “genindspilning” med bl.a. Halle Bailey, Melissa McCarthy og Javier Bardem på rollelisten. Sidste måned kom den officielle trailer, der bekræftede de mange bange anelser om, at havet ikke længere er så skønt, som det var i 1989. Og i denne uge kom så en række filmplakater, som fint illustrerer, hvorfor remake-idéen lider af iltsvind.
Mens havfruen Ariel i tegnefilmsudgaven (som så også slagter H.C. Andersens oprindelige fortælling) flankeres af fisken Tumle og krabben Sebastian, bakkes hun nu op af vores værste mareridt. Eller, det vil sige, Tumle og Sebastian er stadig med, men som deciderede CGI-misfostre. Med sammenknebne øjne ligner de måske rigtige dyr; spærres de helt op, er det kapitalismens udmagrende natur, der stirrer tilbage på dig. Sebastian ligner noget, som fortjener et hurtigt nådesdrab i en spilkogende gryde vand. Tumle … åh Tumle … hvorfor har din Neptun forladt dig?
Nej, vi nægter simpelthen at tro, at Disney slet ikke har overvejet, hvordan dyrenes personlighed og charme jo for helleflynder går fløjten, når de i stedet skal se virkelighedstro ud … Så måske er der snarere tale om et stykke ekstremt sofistikeret klimaaktivisme, der skal vise os hvor grim en verden uden fisk vil være? Tænk engang: Måske har man faktisk forsøgt at lave filmen med vaskeægte havdyr, blot for at indse, at det slet ikke er muligt. Én ting er selvfølgelig, at det er ret svært at lære en rødspætte koreografien til “Under the Sea”. Men noget helt andet – og langt mere bekymrende – er, at fiskene er forsvundet fra vores indre farvande. Set i det lys kan udgivelsen af Den Lille Havfrue meget vel være en advarsel: Hvis ikke vi passer på, er CGI-Tumle snart alt, vi kan få.
Torsdag kunne man læse hos DR, hvordan biologer fra Vejle Kommune har gjort en dybt bekymrende opdagelse: Efter at have sejlet rundt i Vejle Fjord med en såkaldt videoslæde, der sammenlagt har lavet 70 timers optagelser, fandt man blot én eneste fisk på undervandsvideoerne. Projektleder Klaus Balleby kalder opdagelsen “skræmmende”, da en “sund fjord burde afsløre mange, mange flere fladfisk”. Tilsvarende fangede lokale amatørfiskere i løbet af februar og marts blot tre skrubber med 100 fiskegarn, mens man ifølge Klaus Balleby for bare 20-30 år siden kunne “sætte tre garn og fange 100 skrubber”.
Også Danmarks Sportsfiskerforbund slår alarm over fiskemanglen. Generelt oplever man nemlig, at landets lystfiskere kaster snøren ud forgæves. Nye medlemmer falder af samme grund fra, da man ifølge formand Torben Kaas kan fiske 20-30 gange uden at fange noget – og så bliver det, forståeligt nok, en lidt tør hobby. Sidste år kunne man da også læse i Danmarks Sportsfiskerforbunds magasin, Sportsfiskeren, hvor kritisk fiskemanglen er. I en såkaldt Nøglefiskerrapport fra DTU Aqua, som frivillige fritidsfiskere indrapporterer deres fangster til, fremgår det eksempelvis, at der i perioden 2017-2019 kun blev registreret 10.000 skrubber fanget i garn, sammenlignet med 17.000 i 2014-2016.
Til magasinet forklarede forsker Mads Christoffersen dengang, at den voldsomme fiskeretræte skyldes en bred vifte af problemer, ikke mindst de stigende havtemperaturer og udledningen af næringsstoffer (hvor landbruget typisk er en af de helt store syndere). Med tanke på, at havtemperaturerne i denne måned har sat rekord som de højeste nogensinde målt – vel at mærke før vejrfænomenet El Niño har ramt os – er der i dén grad brug for både handling og opråb. Det er alle mand på dæk, om det så involverer Disney eller ej.
Et godt sted at starte kunne fx være at plante et hav af ålegræs. Som DR beskriver, er det netop hvad man har valgt at gøre i Vejle Fjord, da ålegræsset både kan nedbryde de kvælende næringsstoffer og give fisk gode leve- og gemmesteder. Se, det er da værd at synge en glad, calypso-inspireret sang om, fuldendt med olietønder og en påtaget jamaicansk accent. Scenen er din, Sebastian. /David Dragsted