Portræt af Danmarks justitsminister Søren Pind, fotograferet i justitsministeriet.
”Suveræn er den, som regerer over undtagelsestilstanden.” Sådan lyder en klassisk læresætning om statsmandskunst. Af tysk oprindelse. Ifølge logikken er justitsminister Søren Pind tæt på at kunne kalde sig selv for ‘suveræn’. For med dagens udmelding om at ville indføre en fængselsstraf på seks år for at dele online-propaganda fra bl.a. ISIS har regeringen taget et afgørende skridt i retning af at suspendere normale frihedsrettigheder.
Uanset hvor modbydeligt, fascistisk og voldsforherligende alverdens online-indhold vitterligt er, så har det – hidtil – været et bærende princip i alle frie og åbne samfund, at holdninger ikke er kriminelle i sig selv, kun handlinger, og at selv den mest vederstyggelige propaganda derfor ikke kan og skal forbydes med ytringsforbud og censur. Dét er ikke desto mindre, hvad justitsminister Søren Pind nu lægger op til. Hans begrundelse er i sig selv opsigtsvækkende – og endnu mere foruroligende:
”Al respekt for ytringsfriheden, den nærer jeg stor respekt for. Men vi er i krig med ISIS, terror og radikale dele af islam. Vi kan ikke have, at folk frit kan sprede den form for propaganda, som rammer. Vi taler om krig, og i en krig er man nødt til at forbeholde sig retten til at indskrænke fjendens propaganda,” siger Søren Pind til DR.
Begrundelsen er altså, at Danmark er i en undtagelsestilstand, og at almindelige retsstatslige principper derfor må vige. Formelt set ville forsvarslovens § 17 stk. 1 vel så også kunne træde i kraft, hvorefter forsvarsministeren ”under krig eller andre ekstraordinære forhold” bl.a. ”uden retskendelse (kan) træffe foranstaltninger som omhandles i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation.”
Hvis Danmark er i krig, har myndighederne således beføjelser til total overvågning i brun DDR-stil. At erklære Danmark i militær undtagelsestilstand er kort sagt ekstremt vidtgående.
Rent parlamentarisk kan regeringen formentlig slippe af sted med sine nye anti-liberale tiltag, og dermed er Søren Pind en form for suveræn, altså en form for kaos-konge. Han erklærer undtagelsestilstanden – og regerer den. Den afviklende udvikling rammer imidlertid ind i to fundamentale problemer, som strider mod dansk kultur- og retstradition:
For det første er enhver suspension af borgerrettigheder et moralsk nederlag for tilhængere af det frie samfund. Kun despoter regerer med særlove.
For det andet – og mindst lige så vigtigt – så virker kriminalisering af såkaldt ‘online-terrorpropaganda’ ikke. Tværtimod. Fascist-sympatisører vil næppe forsvinde fra verdensvævet, kaldet World Wide Web. Det er tordnende naivt at forestille sig, at det danske retsvæsen skulle kunne skræmme alverdens religiøse tosser og voldsromantikere fra at uploade obskurt indhold på servere rundt om på kloden.
Anti-radikalisering er en langt mere omfattende og konkret opgave, som begynder med at tage de retsstatslige og demokratiske principper alvorligt.
Et forbud er i værste fald skadeligt for vores samfundsmodel og i bedste fald et symbolpolitisk slag i luften. Ja, Pinds forslag vil i praksis kun skade alle dem, der vil blive ramt uretmæssigt, fordi de enten vil diskutere andres terrorpropaganda eller bare skriver noget dumt.
Fascisme i alle sine afskygninger skal bekæmpes kompromisløst, men det stik modsatte vil desværre ske, hvis det frie ord stækkes herhjemme. Lad hellere troldene, mørkemændene og kvindehaderne komme frem i lyset, så al deres psykopatiske propaganda kan blive modsagt, nedbrudt og pillet totalt fra hinanden i en direkte og hellere end gerne brutal og nådesløs udveksling.
Pind siger åbenhjertigt: ”Hvis man anerkender, at man er i krig, så må man også anerkende, at fjendens propaganda ikke skal have frit løb iblandt os. Jeg har aldrig hørt om et land, der har tilladt det i krigstid.” Men nej, Pind, vi anerkender ikke, at Danmark er i krig, og derfor må vi acceptere, at også de frie samfunds fjender kan ytre sig.
Selv om det måske kunne lyde enkelt, kan man ikke bare forbyde sig fra ondskab eller dumhed og så at sige få terrortanker til at forsvinde med en paragraf. Hverdagens virkelighed er, at Danmark ikke i en militær undtagelsestilstand: For der er ikke og bliver heller aldrig nogen undtagelse fra det frie ord i et åbent samfund.