Fra Twitter
Theodor W. Adorno ville nok have frydet sig. Hollywood er kollapset. I hvert fald for nu.
Tirsdag d. 2. maj kl. 12:01 kaldte fagforeningen Writers Guild of America (WGA) de amerikanske manuskriptforfattere til strejke og satte dermed en ordentlig kæp i hjulet på massekulturens højborg. Ikke mere Jimmy Fallon, Jimmy Kimmel og alle de andre late night talkshows lige foreløbig. Utallige serieproduktioner må tage en pause på ubestemt tid, imens manuskriptforfatterne kæmper for fair løn og bedre arbejdsforhold.
Den tyske filosof døde godt nok i 1964, længe inden Disney årligt begyndte at spytte en syndflod af Star Wars-serier ud. Men hvis vi kunne tale med de døde, så tror vi, at et stop for binge-værdige tv-shows er lige efter Adornos hoved. For Adorno var den amerikanske kulturindustri, som han første gang stiftede bekendtskab med i 1937, noget lig en form for nyfascisme. Ja, faktisk var det at se en Hollywood-film som at spise mad, der allerede var tygget. Det var et fornøjelsesmaskineri, som bedøvede subjekterne med “den drømmeløse kunst”.
I virkeligheden kan strejken dog også nemt ende med at blive Adornos mareridt. Uden manuskriptforfattere bliver fortællingerne fuldstændig følelsesforladte. Skærmen fyldes af en syndflod af genudsendelser. Sidste gang manuskriptforfatterne strejkede i 2007-08 skruede man bare op for reality-fjernsyn. Og det kan man da kalde drømmeløst. Så hvad kommer strejken egentlig til at betyde?
Synderne er ifølge WGA streamingtjenesterne. I takt med at der er sket en eksplosion af indhold på alverdens streamingtjenester, er arbejdsforholdene for manusforfatterne blevet forværret. Siden 2005 er tv-industrien vokset fra at indtjene fem mia. dollars årligt til nu at have et overskud på mellem 28 og 30 mia. dollars. Imens tjener ca. halvdelen af manusforfatterne noget nær minimumsløn, og deres gennemsnitsløn er faldet med fire pct.
Regnestykket går altså ikke helt op. Som komikeren og fagforeningsorganisator Adam Conover pointerede på CNN, hev David Zaslav, administrerende direktør i Warner Bros. Discovery, en lønseddel hjem på over én milliard kroner sidste år. Og Ted Sarandos fra Netflix kunne stikke ca. 300 mio. kr. i lommen. Udover den primære kamp om mere i løn, så mener The Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der bl.a. repræsenterer Disney og Netflix, dog også, at forfatterne har for mange krav. Særligt to finder de urimelige.
Det tager omkring ni personer at skrive en tv-serie. Så for at sikre, at der ikke pludselig sidder tre mennesker og skal gøre ni menneskers arbejde, kræver WGA en minimumsansættelse på seks til 12 personer per show. Derudover skal man huske, at folk, der laver serier, om noget er sæsonarbejdere,. Derfor vil WGA gerne have krav på, at når man hyres til at arbejde på en sæson af en serie, så varer ansættelsen minimum mellem 10 og 52 uger.
Strejkeforholdene har dog ændret sig rimeligt markant, siden WGA sidst strejkede i 2007-08. I dag ser folk ikke lige så meget flow-tv, og hvis ens yndlingsserie er på pause, jamen, så løber man da bare Netlix’ kartotek igennem for at finde noget andet. Dengang var netværkerne afhængige af day time-television, og derfor kostede den 100-dage lange strejke delstaten Californien ca. 2 mia. dollars. Og så var den også skyld i, at Quantum of Solace er så dårlig.
Måske kan du huske plottet til den orangetonede Bond-film fra 2008? Vi kan i hvert fald ikke. Da strejken begyndte i 2007, havde Bond-filmen allerede fået en udgivelsesdato i maj 2008, men stod uden manusforfatter. Efter sigende var et midlertidigt manus blev færdigt to timer inden strejken gik gang, så filmen kunne gå i produktion. Dengang sagde Daniel Craig:
“Vi havde et manuskript, og så kom forfatterstrejken, og der var ikke noget, vi kunne gøre. Vi kunne ikke ansætte en forfatter til at afslutte det. Jeg fortæller mig selv: ’Aldrig mere’, men hvem ved? Det var mig, der prøvede at omskrive scener – og en forfatter, det er jeg ikke.”
Fordi det er lige op til sommerferien, er mange af fiktionsseriernes sæsoner allerede blevet skrevet og afsluttet. Så konsekvenserne af strejken kommer nok ikke til at kunne mærkes herhjemme lige med det samme. Men det kommer. Hvis man fx går og glæder sig til den kommende sæson af HBO-serien House of the Dragon, så er det måske en god idé at tilpasse forventningerne lidt. HBO har nemlig planer om at sætte serien i produktion her i foråret, og det bliver uden en manusforfatter til stede.
Kort sagt er der – som Adorno ville sige det – kommet en kæp i Hollywoods fornøjelsesmaskineri. Så nu er spørgsmålet bare: Hvor dårlig skal vores “drømmeløse” mon underholdning blive, før vi lægger mærke til det? /Astrid Plum